Fodring og pasning af en våbensamling Hobbykonservering

Fodring og pasning af en våbensamling

Hobbykonservering

Af Peter Rasmussen

 

Opbevaring bør ske i et sikkert opbevaringsrum med en relativ luftfugtighed på mellem 50 og 65 %.

 

Den relative luftfugtighed et udtryk for hvor mange % af det maksimale vandindhold luften indeholder. Des varmere luften er des mere vand kan den indeholde. Derfor får man kondens eller dug på sine våben, hvis man lufter våbenkælderen ud en varm sommerdag, eller tager et koldt våben med ind i den varme stue. Grønlænderne lader altid deres riffel stå ude i kulden, hvis de tager den med ind i varmen vil den hurtigt drive af vand og kommer den så ud igen, kan man ikke tage ladegreb på den. Hvis luftfugtigheden er for lav i opbevaringsrummet risikerer man at træværket sprækker, er den for høj , så ruster de udsatte dele .I en alm. Bolig er der ca. 70% relativ luftfugtighed, lidt højere ved madlavning og badeaktiviteter. Passer man sit træværk godt med olie kan man udmærket have en luftfugtighed på 50 %, det giver den fordel at insekter ikke kan leve der. Jeg har set myg flyve ind i mit bøsserum og falde til jorden med knækkede vinger.

Mange har deres våbenskab skruet fast i en ydervæg, udmærket bortset fra at en ydervæg er kold og det giver kondens inden i skabet. Det er let at kompensere for, man hæver bare temperaturen i skabet, så kan luften indeholde mere vand og man slipper for at have det som dråber på våbnene. Det gøres let ved at lægge en tændt elpære ind i skabet, så kan man også lettere se hvad man har.

Temperatur konstant er vigtigst, ellers så lav som muligt, 20 grader er ganske fint.

 

 

Sollys er hårdt ved de fleste materialer og våbensamlingen (og bogsamlingen) bør afskærmes.

Halogenlys har samme skadelige egenskaber som sollys. Det er ellers fristende at sætte spots på sine pæne ting, men det ødelægger på sigt. Man kan godt bruge det kortvarigt,hvis man lige skal prale.Det skal bare ikke bruges i længere tid.Der findes halogen lamper med UV filter til museeumsbrug , dem har de bare ikke på tilbud hos Bilka

 

 

Beslutning. Inden man gør noget ved en genstand, bør man nøje overveje hvad man gør, for nogle restaureringsmetoder giver ingen mulighed for fortrydelse, og så ender man med at stå med noget der er grimmere og mindre værd end udgangspunktet.

Identifikation

Man bør altid søge at identificere et medtaget våben inden istandsættelsen , så man er sikker på at stempler og mærker er intakte.

Registreringssystem

Man bør registrere sine våben på et holdbart medie, f. eks kartotekskort ikke bare type, model og  nummer, men også litteraturhenvisninger  provinsens ,bevaringstilstand og et notat om restaurering og reparationer  .  Fotos er godt, men kan være svære at holde styr på.

Beslutning

Hvor skal projektet ende

Nystand

restaureringkan tolkes: Til en stand, som da den stod i forretningen.

Som sidst brugt

Mange våben,har været ændret til brug, måske flere gange. Man bør tidligt beslutte hvilket tidspunkt j våbnets historie , man vil slutte med.

 

 

Perkution til flindt?

En vigtig beslutninger om man vil føre et perkutioneret våben tilbage til det oprindelige flintelåsvåben. Det kan opfattes som ”besser machen”, eller i værste fald som forfalslning.

Nedbrydelsen stoppet?

En interessant del af et våbens historie er også dets veg gennem brugernes ændringer, til slutbrugeren. Man bør dog stoppe tidens tands påvirkning: Reparere skaderr stoppe ormangreb og lukke hullerne.

Overdrivelser

Jeg har set en flintepistol, adskilt, piben savet over stumperne delt i 2 bunker, hvoraf 2 hele pistoler opstod. Eller en lås til en pistol, er blev til en hel pistol. Foruden, det er et stort arbejde, er det også en forfalskning.

Grænsetilfælde

Da Ankerhus i norge brændte , brændte også en hel del våben, nogle af disse vrag, er genopstået , med nyt træ og genherdede fjedre. Er det en forfalskning, eller hvad.

 

Jern og rust

Flyverust, fra fedtede fingret og kortvarige fugtpåvirkninger.

 

Tages let af med fint tørt  ståluld. Efterbehandles med slipmiddel eller neutral skosværte.

Kraftig rust fra lang tids opbevaring i et fugtigt rum.

 

Skrabes af med et stykke skarpkantet messing efter genstanden har ligget i petroleum eller rent vand tilsat lidt opvaskemiddel nogle dage., hvis der viser sig gruber i jernet efter denne behandling er der gravrust i genstanden. Man bør stoppe her og skrabe overfladen så rusten bliver nede i hullerne, man kan så polere det hele blankt. Rust kan pudses blankt, men ikke bruneres.

Gravrust kan ikke fjernes, man kan nedslibe genstanden til under grubernes dybde, men så mister man også stempler , graveringer,  brugsspor og værdi, hvis man som mig, kan lide den slags.

Meget rustne genstande(kanonkugler og andre jord- og sø-fund)

Genstandene skal indtil behandling påbegyndes opbevares i rent vand

 

 

    1. nedsænkes i Rustfjerner til genstanden er ren.

 

  • I elektrolyse indtil genstanden er ren.

 

 

 

I begge tilfældeskylles rigeligt efter med rindende vand, derefter koges genstanden i rent vand derefter i destileret vand og bivoks i en passende blanding indtil genstanden fremtræder hel med voks opfyldte porer. En blanding af bivoks og sprit bruges som sidste bad…Genstandent bliver aldrig som ny, men hvis man absolut vil have en kanonkugle fra Slaget på Reden på kaminhylden , så er denne metode, den eneste, de sikrer genstanden mod at forsvinde for kun at efterlade en bunke rustpulver

 

Begge behandlinger er meget grove og efterlader ikke nogen pæn overflade og bør efter min mening aldrig benyttes på genstande, der kan reddes på anden måde.

Polerede overflader er følsomme over for små syreangreb, nyse dråber og fedtede fingre, der giver flyverust og i et fugtigt miljø med tiden gravrust.

Mørke pletter på en blank klinge kan nogen gange fjernes med en tot fint ståluld på en ½ citron

 

Skyld godt efter, citronen indeholder syre.

Brunerede overflader kan angribes og behandles for rust lige som andre, man skal bare være lidt mere omhyggelig for brunering er en kontrolleret rust behandling, der kun ser sort ud, fordi rustdannelsen er fine korn, men set i et mikroskop er de ræverøde. Brunering beskytter i nogen grad mod andre rustangreb, fordi den kan indeholde olie og ligger som et lag uden på jernet. Småskader kan retableres med lynbrunering. Sortbrunerede genstande bliver med tiden brune(100 år)

 

Man kan ikke opbrunere en rusten genstand, så den ser ny ud, det pæneste resultat fås ved at rense rusten af, tit kan bruneringen, der sidder under rustlaget reddes.

Blåbrunerede overflader er en bruneringsform, der er lavet med Cyan forbindelser, der er meget meget giftige og kan normalt ikke  genskabes.

 

Colt fabrikken lavede en overgang en blå overflade behandling , de kaldte for Royal Blue, det blev udført under en fabriksskorsten , men det kostede for mange menneskeliv og ophørte engang under 1. Verdenskrig.

Blå anløbning

Hvis man opvarmer en hærdet genstand til omkring 300 grader C. bliver den flot blå. Denne farve, bliver ret let slidt af, men kan genskabes, ved at opvarmegenstanden til 820 grader C, (kirsbærrød ), dyppe genstanden i ren ny olie, blankpolere den, opvarme til 430 grader C og afkøle brat i vand.

Strågul anløbning

Samme som blåanløbning, men temperaturen, er bare 420 grader C.

 

Sortbrændte overflader, er lavet ved varme genstanden op og dyppe den som regel i olivenolie eller lindolie genstanden skal være så varm at olien brænde, når den tages op af olien.

 

Denne behandling beskytter en del mod rust så ved restaurering, skal den fjernes, genstanden retnses, hvorefter man må retablere sortbrændingen.

Blåanløbne genstande , skal poleres blanke og opvarmes til 300grader, en almindelig bageovn kan godt bruges, for lidt  og for meget ødelægger en eventuel hærdning og giver først en lilla siden en kedelig grå farve. 225 grader giveren smuk korngul farve Det er en forudsætning at genstanden forinden er poleret blank.

Brun Brunering findes som koldbrunering, i USA, jeg har med suses brugt at smøre genstanden med loddefedt og lade den være natten over, derefter har jeg skyllet af og pudset efter med fint ståluld, den metode er også let at reparere med.

Casehærdning

Er tit flammede, men bliver med tiden sølvfarvede og kan skalle. Disse overflader kan ikke retableres i dag, skader på dem er blivende.

Damascerede overflader

er meget vanskelige at genskabe Det er en ætsning af de bløde dele af stålet lidt kan man dog gøre på samme måde som brun brunering. En opløsning af Natriumklorid gnubbet på en poleret damasceret genstand  giver en skyggeagtig damasceret  overflade.

Smærgling af løb,

foregår ved at man i en god sektion af løbet, hvor en eventuel rifling står skarpt, støber en blylods omkring en gammel rensebørste. Denne prop trækker man op og ned i løbet som en pumpe, samtidigt med at den ene ende af løbet stikkes ned i en beholder med smærgelpulver opslemmet i vand. Man brugte smergel- pulver til at slibe ventiler i motorer og mange autoværktøjsforhandlere fører det stadig. Jeg har brugt det pulver, der ligger i skærmen på en bænksliber, brug kun det fra den fine sten. Pas på ikke at pumpeklodsen smutter ud, så ødelægger man mundingen og klodsen. Klodsen kan man bare støbe om, men mundingen bliver tragtformet.  

 

 

Fosforterede overflader

ergrålige og meget grove i strukturen og holder godt på olie, så den ikke ruster, et rustangreb på den overflade kan ikke renses af uden at fjerne fosforteringen. Jeg har dog lavet et tåleligt resultat ved dråbevis at tilsætte rustfjerner under lup og skylle efter tit.

Forniklede, forgyldte og forsølvede overflader

Nikkel er en stærk og en god overflade, der ikke kræver anden  beskyttelse end en blød olieklud.

 

Sølv kan løbe lidt sort an, og det kan let pudses væk med sølvpudsecrem, man skal bare være forsigtig med pudseriet for der er tit lagt et lag kobber på før sølvet for at få det til at binde bedre.

 

Det er ikke muligt at lappe en forsølvning eller fornikling, det eneste man kan er at skrabeskaden og bagefter polere den, så den bliver blank med først et skrabejern, dernæst polerlærred eller en lille polerbørste på en Dremmel, skaden kan ikke lappes, men gøres næsten usynlig. Disse overflader er galvanisk påført og kan tages af og retableres galvanisk. Jeg kendte ham, der havde Østerbro galvaniske Anstalt , han prøvede gennem en årrække at udføre dette kunststykke på en S&W 44 Russian, uden skyggen af held.

 

Ved forgyldte genstande ses det at der opstår korotion mellem guldet og genstanden, det betyder ofte at guldet slipper sit tag i genstanden og hænger frit i luften, dvs skaller af

Kobber og messing, irrer med en grøn farve, der kan vaskes af med sæbevand, bagefter kan genstanden poleres og overfladebeskyttes.

Nysølv, er en legering af26% kobber 37% Zink og 37% Nikke log som regel lidt urenheder, der når det er jern, laver rustfarvede anløbninger, hvid fra aluminium og oftest, grøn fra kobberet.

Alle typerne kan vaskes af og pudses efter, så genstanden fremtræder sølvfarvet igen.

Rust mellem skæfte og jern, renses af og behandles med Tectyl ved samling.

Zaponlak, er beregnet til at overfladebeskytte ubeskyttede metaloverflader, det gør den også, men den bliver ret hurtigt gullig og er svær at rense af igen.

Oliekogning  Genstanden koges i ren ny motorolie. Det beskytteri meget lang tid mod rust.

 

Træ

Orm. Ormstukne skæfter lægges i fryseren, i 2 gange 24 timer med 7 dages mellemrum , så de nyklækkede larver også dør, ægene kan godt tåle frost .Læg kolben i en forseglet plastpose i fryseren, for at undgå kondens og udtørring.  

 

Nogen gange er skæftet helt hulog fyldt med fint træpulver i det kan bindes sammen igen med Araldit fortyndet med sprit og sprøjtet ind med en injektionssprøjte i orme hullerne, overskydende Araldit tørres af med sprit, kik også på modsatte side. Dæk eventuelt hullerne med tape skrukket stramt hen over hullerne.

Slagmærker Rettes op med damp , ved at trykke en våd klud mod mærket med en loddekolbe eller spidsen af et strygejern, efterpuds med fint ståluld, ikke sandpapir, det ødelægger kanterne.

Lak og maling tages af med almindelig brun sæbe som skæftet smøres ind i og lægges i en lukket plastpose natten over hvorefter lakken eller malingen let kan skrabes og nulres af.

 

Lad bums være noget teenagere har i ansigtet brug det ikke på kolbe, der efterlader en drivtømmeragtig overflade der ikke kan rettes op, det samme gælder kaustisk soda (natriumhydroxyd) og Hyllemor Malingsfjerner.

 


Politur polerede overflader vaskes af med mildt sæbevand og poleres på en roterende kludeskive, varmeudviklingen får polituren til at smelte og lukker ridser og småskader. Overfladen kan repareres med Sjællak politur, reparationer og poleres op sammen med det gamle. De gamle møbelsnedkere antendte noget sprit på den overflade der skulle poleres for at gøre polituren blød og så polerede de med håndkraft, det er muligt med skabslåger og bordplader, men ikke med kolber.

 

Ofte er der smurt politur ud over hele genstanden, det tages væk ligesom lak og maling inden en mere tilbundsgående istandsættelse iværksættes ofte er alle revner omkring jerndelene fyldt ud, så genstanden vanskeligt kan adskilles, det skal skrabes af og ud med håndkraft først .gammelt tandlægeudstyr er godt til det. Anlægsfladerne mellem jern og træ adskilles med et barberblad eller lignende.

Oliebehandlet træ skal først afrenses helt og pudses helt glat med fint ståluld. Det meste skæftetræ er meget lyst, nogle nøddetræsarter bliver fint kolbefarvede efter nogen tid i sollys. Med ultraviolet ly k an man fremskynde processen, men man får et lige så fint resultat hvis man spritbejser i den ønskede nuance, jeg har brugt teak bejdse tilsat ganske lidt sort , en spids knivspids. Derpå poleres kolben på den roterende kludeskive, kolben kan blive lidt misfarvet af hvad kludeskiven tidligere har været brugt til og polervokset, det tages i reglen let af med sprit, inden videre polering skal der pudses efter med fint ståluld, spritten får træet til at rejse sig lidt og det skal væk, .når træet er glat og lækkert, smøres det med skæfteolie og poleringen gøres færdig. Når der bruges polervox må man ikke pudse ud over kanter men kun op til, med lidt øvelse er det ikke svært at styre, man behøver ikke følge træets årer netskæringerne skal ikke poleres, de rengøres medsæbevand og en messingbørste og kan trækkes op med en nætskæringsfil , der findes i størrelser fra12 til 32 streger pr tomme. De er svære at bruge, så prøv på noget først, der ikke skal bruges…Det er svært!

Limning af skader og sprækker fordrer tørre og oliefrie flader. Det kræver nogle gange at man koger olien ud , det gøres lettest i en alm bageovn på 200 grader i en ½ time husk at lægge kolben på et stykke stanniol,. for ellers kommer flskestegen, til at smage på en ny måde. Efter opvarmningen tørres olie af med en klud vædet med sprit eller rensebenzin. Ryg ikke under denne proces og luft godt ud eller gør det udendørs.

 

De bedste limninger har jeg lavet med Araldit, fortyndet lidt med sprit , så løber det lettere ind i revner og sprækker, overskydende lim tørres af med sprit. Jeg har brugt den langsomme blå type så har man lidt bedre tid til at regulere. Det er ikke nødvendigt at spænde limningen sammen, hvis man holder limningen nogenlunde tæt i hærdeperioden (ca. 1 døgn), med klar tape, så kan man bedre se hvad man laver .Resultatet bliver bedst hvis hærdningen foregår i varme , varmen fra en arkitektlampe er udmærket.

 

 

 

Læder

Slattent og stift blødes op i lunkent vand natten over, når det tages op genformes det med avispapir og træklodser. Pistoltasker kan genformes over pistolen lagt i en plastpose. Sabelskeder kan genformes over en træklinge lavet til lejligheden, klingen kan ikke pakkes ind for indpakningen har det med at blive nede i skeden og det er svært at få ud uden at ødelægge noget. Jeg har haft susses med at holde blankvåben skeder i facon med svejsetråd bukket på en passende måde og malet inden brug, så tråden ikke ruster fast indeni skeden, en eventuel træklinge skal også males, for et vådt stykke træ er svært at få ud igen.

 

Nogen synes at en sabel skal hænge på vægen over kryds med skeden, det bliver en læderskede ret hurtigt skæv af men føromtalte træklinge kan holde den i facon, hvis man foretrækker den ophængningsform.

 

 Efter genformningen tørres genstanden langsomt, ikke på varmeapparatet, så bliver den hård som ben.

Overrevet læder kan stuklimes med Araldit. Spænd genstanden fast på et passende formet stift underlag overtrukket med en frysepose så læderet ikke bagefter sidder fast på underlaget. Brug så lidt lim som muligt ,fortynd med lidt sprit så brudfladerne kan opsuge det.

Forvitret overflade kan ganske enkelt pudses med skocreme i en god kvalitet.

Læderfedt og saddelsæbe, skal holdes langt væk fra gammelt lædertøj, læderfedt gør læderet sort og saddelssæbe opløser gammelt læder, så det med tiden smuldrer.

Bly er etsølvblankt metal, der hurtigt danner en grå overflade(blyoxid), med tiden danner blyet en hvid smuldrende overflade (blycarbonat) der forbavsende hurtigt kan få små bly genstande til helt  at forsvinde .Det er en iltning af overfladen der kan stoppes med vox, lak eller lignende. Iltlaget kan i nogen grad vaskes bort med vand og sæbe.

 

 

Bakelitog plastik ( grebskaller)

 

Kan limes med Araldit og skader kan støbes af Araldit tilsat spritbejse i en passende farve, lav en prøve først resultatet har det med at blive mørkere end forventet eller gråt, men det kan i nogen grad poleres, så det ligner det omgivende.  

 

 

 Mug

 vaskes af med sæbevand og efterbehandles med Atamon eller Rodalon på en svamp

Rustfjerner laves af Sadolin, men er let at lave den selv, ved at lægge noget zink,(en stump gammel tagrende er fint) i en fortyndet salpetersyre indtil det holder op med at boble, jo tyndere saltpetersyren er jo længere tager afrustningen, så man har bedre tid til at se hvad der foregår og stoppe når det ønskede resultat er opnået. Må ikke bruges på fjedre, de knækker.  

 

 

Elektrolyse laves i et kar med rent vand tilsat lidt salt der findes andre bade, vandet skal bare gøres elektrisk ledende Genstanden forbindes med en bilbatterilader, 12 V og 1til 3 Ampere er passende. +ledningen til genstanden og  – ledningen til en aluminiumsplade( nogen foretrækker en sodaopløsning og en jernplade), som ikke må berøre genstanden. Når strømmen sluttes vil rusten vandrr eover på aluminiumspladen. Det er en meget hårdhændet behandling, som kun bør bruges hvor ingen anden mulighed er. Det er kun genstandens facon, der bliver bevaret, alle overflader bliver ødelagt.

 

Laderen tager ingen skade hvis man ikke kortslutter ledningerne. .Bagefter kan den bruges til at lade bilens batteri igen.

Brunfarvning til gamle geværer:
100 gram olivenolie,
10 gram antimontriklorid.
Ved sammenblandingen skal man opvarme olivenolien svagt. Opløsningen stryges på de vel afpudsede og vel affedtede våbendele med en lille svamp eller en tot vat. Overstrygningen gentages nu med med nogle timers mellemrum, idet man afbørster det dannede overtræk med en ganske fin børste, indtil den ønskede farve er nået (10 – 12 gange er ikke ualmindeligt). Jo tiere og tyndere man påstryger bruneringsvædsken des smukkere bliver resultatet.

Blåsort farve:
40 gram ferriklorid,
4 gram kobbernitrat,
80 ml. koncentreret salpetersyre,
vand til rumfang 1 liter.
Bejdsen påføres de rensede (evt. ludkogte ) geværdele i et meget tyndt lag. Temperaturen må under denne proces, der kræver en del øvelse, helst være lidt under stuetemperatur, og luften må være fugtig, således at laget tørrer langsomt. Påstrygningen og forholdene må være således at der sker den mindst mulige forkobring af våbendelene. Efter henstand i nogle timer – evt. til næste dag – koges delene i rent vand i 10 minutter, eller den hænges til dampning i et lukket rum med damp, hvad der giver en endnu mere ensartet mørk farve. Herefter afbørstes der let med en børste evt. en roterende fin blød stålbørste tråde 0,08 til 0,01 m.m. børster. påstrygning, henstand og kogning gentages nu 5 til 8 gange indtil farven er tilfredsstillende.

Ovenstående blandinger kan bestilles på apoteket.

 Blak King er en udmærket lyn -brunering , der kan købes på nettet.

Den kan bruges uden at den eksisterende brunering tager skade, duppes på det blanke sted.

Skæfteolie kan købes i dyre domme men er let og meget billiger et lave det selv, af hvid vaselineolie tilsat lidt teak sprit -bejdse.  

 

 

British Museums letherdressing blev udviklet da British Libary fik gaslys og bogryggene tørrede ud .Det er udmærket til lige dette formål , men ikke så godt til skeder og tasker, det laves af

 

                      200g Lanolin

 

                      30ml Cedertræsolie

 

15g bivoks

 

330 ml Petroleums-æter

 

Pas på med smøgerne

.

Afvaskning.foretages bedst med rent vand eventuelt tilsat lidt sulfo, ikke sæbespåner eller brun sæbe, hvis man synes kan man bruge sprit, i begge dele skal tørres grundigt af hurtigst muligt det letter arbejdet, hvis man bruger en passende hård børste under afvaskningen. 

 

 

Elfenben

5 slags

Elefant = rombe formede årer

 

(Det må man ikke have, selv om det sidder på en 200år gammel marinedolk)

 

Mamut = heksagonale årer

 

Hvaltand = uden synlige årer, men efter lang tid får den mørke sftegninger som årer i træ

 

Hvalrostand = ingen synlige årer, men krystalinsk ”grumset” i midten

 

Narhval overfladen skrårillet og tanden rørformet og meget skør

 

Kunstelfenben, er ikke så hårdt og der kan gå orm i det.

Melamin. Det er et mælkeprodukt, hvis ikke det er plastik.

 

De kan alle repareres med stumper af gamle billard- kugler eller Araldit indfarvet med kridt.

Perlemor stammer fra kæmpemuslinger, der i dag er næsten uddøde. 

 

Reparationer kan udføres ved at i bunden lægge et stykke perlemorsfarvet plastik (pige-legetøj) og så støbe faconen henover med Araldit Resultatet, er ikke perfekt, men får genstanden til at se hel ud og standser yderligere forfald. Småstumper af muslinger kan også bruges til reparitioner.

Horn er også angribeligt af insekter, kan kun vanskeligt limes og presses i facon i kogende olie, en operation, der normalt ikke skal forsøges af amatører

Ægtheds og aldersbestemmelse ved hjælp af gevind

Ægtheds og aldersbestemmelse ved hjælp af gevind

Av Peter Rasmussen

 

Jeg blev opmærksom på denne problematik da jeg blev spurgt om jeg kunne erstatte  en tabt skrue til en dejlig Colt Paterson revolver, efter at have prøvet hundredvis af skruer fra rodekassen fandt jeg ud af at en almindelig 4mm skrue passede perfekt, jeg måtte så fortælle ejeren af den flotte revolver, at det nok var en kopi han havde. Det endte med at ham der havde solgt den til min bekendt kom og truede mig og ville have mig til at sige at der blev brugt mm gevind i USA i 1830erne, for, som han sagde at eje en antik skyder er en illusion om at have lidt af historien i hånden at have en kopi af en illusion kan sådan set være lige så godt. Jeg var naturligvis ikke enig med ham.

 

 

 

Helt tilbage i det antikke Grækenland har man brugt gevind til at samle bronze genstande, de få eksempler jeg har set har alle været det såkaldte fladgevind, hvor skruegangene har haft et firkantet tværsnit . Ved Bospurusstrædet står der nogle meget store bronzekanoner hvor kammerstykket kan skrues af for ladning. Hvor gamle kanonerne er og hvordan de store skruegange på over 1 meter er lavet, er der ikke nogen der ved længere. Der er yderligere 2 af disse mammutkanoner en i Kreml, og en i Tower of London, om de to kan skrues fra hinanden, ved jeg ikke. I Pompeji er der fundet gevind og Leonardo Davinci brugte tit gevind i sine konstruktioner.

 

Allerede i luntelåsens tid ( 14-1500 tallet) er der eksempler på bøssemagernes anvendelse af gevind, som regel noget groft og bølgeformet noget og varierende fra bøssemager til bøssemager og tit fra gevær til gevær.

 

Først omkring 1800 begynder de enkelte våbenfabrikker at lave nogenlunde ens skruer inden for deres egen produktion og et trekantet gevindprofil med en vinkel på50 til 60 grader bliver almindelige. Først under Napoleonskrigene bliver der taget initiativ til standardiseringer. Napoleon.

 

Indførte i 1790 i samarbejde med den valonske våbenindustri omkring Liège metersystemet, det blev vedtaget i Den Franske Nationalforsamling i1790. Det var en forudsætning for en gevindstandardisering at man målte med samme måleenhed. England valgte at standardisere bredden af en god kraftig mandetommelfinger til 25,4 mm til en tomme, som så blev opdelt ved halveringer til ½ ¼, 1/8, 1/16 1/32, 1/64 osv. Metersystemet blev opdelt i tiende dele og det var lettere  at regne med, ellers var systemerne lige præcise. Metersystemet blev Internationalt vedtaget på en konference i Geneve i 1875.og   i Danmark i 1908.


 

Da man begyndte at fremstille biler og motorcykler var det tit på våbenfabrikker, der lagde produktionen om til fredstidsproduktion F. eks. BSA, Mauser og FN. De brugte naturligvis den viden, de havde fra våbenproduktionen bl. a. om gevind.

 

 

 

For at angive størrelsen af et gevind ved at angive vinkel og facon på skruegængerne, den udvendige diameter og antallet af gevind pr måleenhed, den udvendige diameter måles let med en skydelære, gevindantallet måles med én såkaldt gevindtæller, der er en samling små kamme som man så prøver at få en til at passe, På kammen er så angivet hvor mange gevind skruen har prmåleenhed.

 

Når man prøver med gevindtælleren kan man se hvilken vinkel gevindet har. Gevind i tommemål er som regel 55 grader og millimetermål 60 grader, men det er med gevind som med verber, der en del undtagelser. Jeg har benyttet denne lejlighed til at få renskrevet mine håndskrevne notater og  suppleret dem med nyopsøgt viden

 

Sidder der en skrue i en historisk genstand, skal gevindet gerne passe til både geografisk og tidsmæssigt.

 

Det tredie  gevindsystem , der blev standardiseret var Whitworth  gevindet som Joseph Whitworth udviklede på sin værktøjsfabrik i Manchester og blev hurtigt populært i hele Europa, desværre brugte man forskellige tommer rundtomkring , så det blev ikke helt den standardisering  som det kunne være blevet. Her i landet blev det meget brugt og var det almindelige helt frem til 1945,og det er det første gevind der bliver standardliceret omkring 1918 under Dansk Standard,:DS nr .1. Der er DSnumrer på mange forskellige ting bl. a. spisebestik

 

BSW British standard Withworth standardliseret i1841 og brugt med små dimensionsforskelle i hele verdenBSWF Brittish standard Witworth Fine er til lidt blødere materialer og dukkede op i forbindelse med industrualiceringen omkring 1850, der findes også en række der hedder ekstra fine, hvornår behovet for dem opstod ved jeg ikke, men næppe før 1880

 

 

 

 

 

                                            BSW                                   BSWF                                BSWEF

 

 

 

Størrelse        udv diameter gv pr tomme                      gv. pr tomme                      gv. pr tomme

 

 1/16              1,6mm           60                                      

 

3/32               2,381             48

 

1/8                 3,17               40

 

5/32               3,97               32

 

3/16               4,76mm         24

 

7/32               5,55mm         24                                        28

 

¼                   6,35mm         20                                        26

 

5/16               4,94mm         18                                        22

 

3/8                 9,53mm         16                                        20

 

7/16               11,11mm       14                                        32

 

½                   12,7mm         12

 

9/16               14,29mm       12                                        16

 

5/8                 15,87mm       11                                        14

 

¾                   19,05mm       10                                        12

 

7/8                 22,22             9                                          11

 

1 tomme        25,4mm         8                                          10

 

1 1/8              25.57             7                                          8

 

1 ¼                31,75             7

 

1 3/8              34,92             6

 

1 ½                38,10             6                                          8                   

 

 

 

 

 

 

 

Det første nogenlunde standardlicerede gevindsystem, var det franske  som allerede i 1775 var klar til brug i den franske rustningsindustri det kaldes Systeme Frncaise eller SF og forsvandt igen ret hurtigt, men ses dog stadig af og til på franske ting.

 

 

 

Nr.           udv diameter                      stigning

 

0              6,00mm                               1,00

 

1              10,00mm                             1,00

 

2              14mm                                  1,50

 

3              14mm                                  2,00

 

4              24mm                                  3,00

 

5              30mm                                  3,50

 

6              36mm                                  4,00

 

7              42mm                                  4,50

 

8              48mm                                  5,00

 

9              56mm                                  5,50

 

                     10             64mm                                  6,00

 

 

 

verdens andet gevindsystem var B.A. gevindet, der blev fastlagt ved en konferance i York i1831 , der blev indkaldt af The British  Assosiasion  for the advansment of science, samme sted hvor Darwin fremlagde sine teorier, Det bliver kaldt Engelsk instrument- og ur-gevind og bliver brugt ganske lidt helt op i vor tid, men næsten udelukkende i England.

 

          

 

                nr.                  diameter        stigning

 

                0                    6mm              1

 

                1                    5,3                 0,9

 

                2                    4,7                 0,8

 

                3                    4,1                 0,75

 

                4                    3,6                 0,66

 

                5                    3,2                 0.6

 

                6                    2,8                 0.5

 

                7                    2,5                 0,48

 

                8                    2,2                 0.43

 

                9                    1,9                 0,39

 

                10                  1,7                 0,35

 

                11                  1,5                 0,31

 

                12                  1,3                 0,28

 

                13                  1,2                 0,25

 

 

 

I Tyskland udvikledes et parallelt tysk instrument og urgevind, der kaldtes L. H. gevind for Löwenhertz Gevinde. Det er sandsynligvis først fremkommet sammen med opsvinget i den tyske urindustri  omkring 1870.

 

 

 

Diameter                       stigning

 

 

 

1,2mm                           0,25

 

1,4mm                           0,30

 

1,7mm                           0,35

 

2,0mm                           0,40

 

2,3mm                           0,40

 

2,6mm                           0,45

 

3,0mm                           0,50

 

3,5mm                           0,60

 

4,0mm                           0,70

 

4,5mm                           0,75

 

5,0mm                           0,80

 

5,55mm                         0,90

 

 

 

               

 

der blev lavet gevindsystemer i hele Europa, og jeg har konstateret eksistensen af over 100 gevindsystemer med hver mellem 10 og 50 størrelser. På få af dem kendes de nærmere detaljer, der gør dem anvendelige i denne sammenhæng.

 

 

 

England og USA har været sene til at komme i gang , men i dag bruges milimetersystemet over hele Verden, M.G og. og M.G.F. Millimetergevind og Milimeterfingevind begge dele blev lavet i tiden lige før 1914 og er i dag næsten enerådende

 

                                      M.G                                    M.G.F.

 

                                       

 

 DIAMETER                STIGNING                        STIGNING 

 

1.0mm                                                                      0,2                                      

 

2,0 mm                          0,4                                      0,25

 

2,2mm                           0,45                                    

 

2,3mm                           0,4                                       0,25

 

2,5mm                           0,45                                    

 

2,6mm                           0,45                                     0,35

 

3,0mm                           0,5                                       0,35

 

3,5mm                           0,6(en del brugt i våben)    0,35

 

4                                                                       0,7                                       0,5

 

4,5                                 0,75(også brugt i våben)     0,5

 

5                                                                       0,8                                       0,5

 

5,5                                 0,9(endnu en våbenskrue)  0,5

 

6                                                                       1,0                                       0,75

 

7                                                                       1,0(næsten kun brugt i Frankrig)0,75

 

8                                                                       1,25                                     1,0

 

9                                                                       1,25 (næsten kun brugt i østblokken)1,0

 

10                                                                   1,5                                       1,0

 

11                                                                   1,5 ( næsten aldrig brugt)   0,75

 

12                                                                   1,75                                     1,0 og 1,5

 

13                                                                   ikke brugt

 

14                                                                   2,0

 

15                                                                   2,0

 

16                                                                   2,0

 

17                                                                   ikke brugt

 

18                                                                   2,5

 

19                                                                   ikke brugt

 

20                                                                   2,5

 

da USA  kom ind i den industrielle revolution, valgte de at standardlicere 2 gevindtyper,som havde været brugt et stykke tid et groft og to fine, så hvornår de er fremkommet er det ikke muligt at sige noget om for de har været brugt i våbenindustrien siden tidligt 1800tal og de hedder i dag UNC, UNF og UNEF og bliver stadig brugt mange steder, til denne serie findes yderligere en række UNS

 

unified national special

 

Størelse         diameter        UNCstigning                                                                                                                                                                            UNFstigning UNEFstigning     UNSstigning               

 

0                    1,52                                                          80                                               

 

1                    1,85               64                                        72                  80                  36

 

2                    2,18               56                                        64                  72                  26

 

3                    3,52               48                                        56                  64                  20

 

4                    2,85               40                                        48                  56·                 32

 

5                    3,2                 40                                        44                  48                  56

 

6                    3,5                 32                                        40                  44                         

 

8                    4,2                 32                                                             30

 

10                  4,8                 24                                                             32                 

 

12                  5,4                 24                                                             28                  32

 

¼                   6,4                 20                                                             28                  32

 

5/16               7,9                 18                                                             24                  32

 

3/8                 9,5                 16                                                             24                  28

 

 

 

 

 

 

 

Man skal naturligvis være meget omhyggelig ved opmålingen og nogle af gevindene ligger meget tæt ved hinanden, nogle af skruerne er næsten ombyttelige, så der er god grund til at tage forbehold.

 

Jeg har ikke taget alle gevind med men dem jeg oftest har set på våben jeg vil da også lige nævne at der findes tysk og engelsk cykkelgevind telefongevind Acme gevind, optisk gevind og fotogevind. Og så naturligvis de forskellige rørgevind og amerikansk gelændergevind (US Railing), men de optræder ikke så tit i våben.

 

Da produktionen af militære håndskydevåben blev flyttet fra Hellebæk til København, fastlagde man også en gevindrække nummereret fra 1 til10, men diametre og stigninger har det ikke været muligt at finde .men nogle af dem sidder på gevær 89, på Remingtonen er der amerikansk gevind(UNF) undtagen på rensestokken , der er noget andet, formentlig UNS.

 

 

 

De nævnte gevindtabeller er fundet i gamle værktøjsreklamer og maskinhåndbøger, Internettet har  kunnet rette lidt fejl, men har ellers været forbavsende umedlsomt.       På det tidligere tyske marineværksted i Frihavnen fandt jeg engang  nogle snittappe mærket Art.Gw. Som ikke passer med noget jeg kender, så der er stadig huller der kan fyldes ud.

 

 

 

Et gevind jeg tit er stødt på er Messingrørgevind, som er tommegevind med 26 stigning eller mm-gevind med 1 stigning eller omvendt, Et af dem bliver stadig brugt en del, nemlig 10mm 1 stigning, der bliver brugt i lamper. Denne gevindrække fremkommer omkring 1880 samtidig med elektrificeringen.Der er stadig fabrikker, der har deres eget gevindsystem, for at sikre sig at der bliver brugt originaldele ved reparationer, f. eks B& W , der vil sikre sig at boltene i deres skibsmotorer er lavet af materialer , de ved kan holde til de store tryk , der forekommer  der. . Andre fabrikker bruger det for at sikre sig reservedelssalget.

 

 

 

Peter Rasmussen

Datomarkeringer på jagtgeværer

Datomarkeringer på jagtgeværer, og andre skydevåben

 

Af Peter Rasmussen

 

Tyskland: Efter 1923 begyndte nogle af de større våbenfabrikker i Tyskland at  mærke deres våben med en lille 3 eller 4 cifferkode.. Koden. 100 betyder januar 1900 , 512 = Mai 1912. 1051= Oktober 1951 og så fremdeles. Nogle tyske bøsser er mærket 13/1, det er en stålkvalitet ikke et årstal.

 

 

 

Efter 2000 ? ?

 

 

 

Belgien: På trykprøve anstalten i Liège har medarbejderne et stempel med et bogstav med en lille stjerne over, prøvemesterens,har en lille krone over. Det var en oplagt mulighed at datere våbnet ved hjælp af dette stempel, men hvem og hvornår de enkelte bogstaver er brugt, er en endnu ikke røbet hemlighed.. Enkelte inspektører er det dog lykkedes at afsløre. Det skal bemærkes, at der er mange flere bogstaver, der ligesom de anførte kan være brugt af andre i andre tidsrum. I perioden 1968 til 1973, blev bogstavskoderne ikke brugt

 

A  Nicolas Woit  1911 til 1940

 

     Luis Conminito 1951 til 1954

 

    Antoine Loncien 1960 til 1960

 

    Franciois Croux  1974 Til  ?

 

 

 

B Charles Roland        1927 til 1959

 

   Jean-Marie Soubras 1976 til 1976

 

   Peire Degrijse           1977 til 1978

 

 

 

C. Luis  Brenu             1924 til 1948

 

    Dieudonné Francard 1959 til 1968

 

 

 

D René Marchal          1951 til 1968

 

                                     1974 til 1982

 

   Daniel Jawze             1979 til  ?

 

 

 

E  Auguste Jamart  1924 til 1959

 

     Fabrice Hansens  1995 til  ?

 

 

 

F  Lambert Alexandre 1927 til 1953

 

    Joseph Scholtissen   1974 til  ?

 

 

 

G  Josef Charlier         1928 til 1959

 

 

 

H Christophe  Woit    1938 til 1968

 

 

 

J Pierre Neuprez      1930 til 1968

 

 

 

K  Walthere  Delsaux 1929 til 1968

 

 

 

 L Antonie Simon    1937 til 1968

 

 

 

 M Luis Couchant  1923 til  1952

 

    Maurice Scorpion  1939 til 1968

 

 

 

N  Henri Florkin   1927 til 1958

 

 

 

O  Charles  Watrin 1928 til 1965

 

 

 

P  Adolphe Delkommune 1952 til 1960

 

 

 

Q  Gaspand Dewilde  1952 til 1968

 

 

 

R Sylvain Wagemans  1951 til 1965

 

 

 

S  Charles Denenen   1952 til 1968

 

 

 

T  Clement Laenen 1974 til 1968

 

    Gustave Vostes  1974 til 1988

 

     Hubert Crommen  1994 til  ?

 

 

 

U  Hubert Charlier   1923 til 1953

 

 

 

V  Isidor  Macon    1929 til 1953

 

 

 

W Nicolas Wolfs 1952 til 1968

 

 

 

X Alfred Regnier  1937 til 1964

 

 

 

Y Léon  Chesnoy  1927 til 1955

 

 

 

Z  Téodore Degobert  1924 til1949

 

     Martin Lytten         1952 til 1968

 

     Francioas  Rivas   1990 til  ?

 

 

 

Efter 1922 datomærkede trykprøveanstalten med et  græsk bogstav:

 

 

 

a                    1922              α,                   1948              m,                  1974

 

 

 

b                    1923              β                    1949              n,                   1975

 

                     

 

c                    1924              γ                    1950              o,                   1976

 

 

 

d                    1925              δ,                   1951              p,                   1977

 

 

 

e                    1926              z                    1952              q,                   1978

 

 

 

f                    1927              Ǚ,                  1953              r,                    1979

 

 

 

g                    1928              λ,                   1954              s,                   1980

 

h                    1929              μ,                   1955              t,                    1981

 

 

 

i                     1930              ξ,                   1956              u,                   1982

 

 

 

j                     1931              π,                   1957              v,                   1983

 

 

 

k                    1932              ρ,                   1958              w,                  1984

 

 

 

l                     1933              σ,                   1959              x,                   1985

 

 

 

m                   1934              τ,                   1960              y,                   1986

 

 

 

n                    1935              φ,                   1961              z,                   1987

 

 

 

o                    1936              a,                   1962              P,                   1988

 

 

 

p                    1937              b,                   1963              N,                  1989             

 

 

 

q                    1938              c,                   1964              L,                  1990

 

 

 

r                     1939              d,                   1965              J,                   1991

 

 

 

s                    1940              e,                   1966              H,                  1992

 

 

 

t                     1941              f,                   1967              K,                  1993

 

 

 

u                    1942              g,                   1968              I,                   1994

 

 

 

v                    1943              h,                   1969              R,                  1995

 

 

 

w                   1944              i,                    1970              S,                   1996

 

 

 

x                    1945              j,                    1971              Δ,                  1997

 

 

 

y                    1946              k,                   1972              V,                  1998

 

 

 

z                    1947              l,                    1973              W,                 1999

 

 

 

 

 

Italien har også en årstalskode kode, min Beretta 56 E er stemplet XX9, som ligner en årstalskode.

 

De italienske koder er

 

1945  1

 

1946  2

 

 

 

1947  3

 

1948  4

 

1949  5

 

1950  6

 

1951  7

 

1952  8

 

1953  9

 

1954  X

 

1955  XI

 

1956  XII

 

1957  XIII

 

1958   XIV

 

1959  XV

 

1956  XVI

 

1961 XVII

 

1962  XVIII

 

1963  XIX

 

1964  XX

 

1965  XXI

 

1966   XXII

 

1967   XXIII

 

1968  XXIV

 

1969 XXV

 

1970 XXVI

 

1971  XX7

 

1972  XX8

 

1973  XX9

 

1974  XXX

 

1975  AA

 

1976  AB

 

1977  AC

 

1978  AD

 

1979  AE

 

1980  AF

 

1981 AH

 

1982 AI

 

1983 AL

 

1984  AM

 

1985  AN

 

1986  AP

 

1987  AS

 

1988  AT

 

1989  AU

 

1990  AZ

 

1991  BA

 

1992  BB

 

1993  BC

 

1994  BD

 

1995  BF

 

1996  BH

 

1997 BI

 

1998 BL

 

1999  BM

 

2000 BN

 

 

 

 

 

Rusland . på sovjetiske og russiske våben er årstallet for trykprøvningen islået sammen med trykprøvestemplerne på undersiden af piberne

 

 

 

Spanien. Trykprøveanstalten mærker alle våben med en kode for årstallet for trykprøvningen

 

 

 

1927              A                   1955              A1                 1981              A2

 

1928              B                   1956              B1                 1982              B2

 

1929              C                   1957              C1                 1983              C2

 

1930              CH                1958              D1                 1984              D2

 

1931              D                   1959              E1                 1985              E2

 

1932              E                   1960              F1                  1986              F2

 

1933              F                    1961              G1                 1987              G2

 

1934              G                   1962              H1                 1988              H2

 

1935              H                   1962              I1                  1989              I2

 

1936              I                    1963              J1                  1990              J2

 

1937              J                    1964              K1                 1991              K2

 

1938              K                   1966              L1                 1992              L2

 

1939              L                   1967              M1                1993              M2

 

1940              LL                 1968              N1                 1994              N2

 

1941              M                  1969              Ñ1                 1995              Ñ2

 

1942              N                   1969              P1                  1996              O2

 

1943              Ñ                   1970              O1                 1997              P2

 

1944              O                   1971              P1                  1998              Q2

 

1945              P                    1972              Q1                 1999              R2                                      

 

1946              Q                   1973              R1                 2000              S2

 

1947              R                   1974              S1                  2001              T2

 

1948              S                    1975              T1                  2002              U2

 

1949              T                    1976              U1                 2003              V2                

 

1950              U                   1977              V1                 2004              X2

 

1951              V                   1978              X1                 2005              Y2

 

1952              X                   1979              Y1                 2006              Z2

 

1953              Y                   1980              Z1                 2007              A3

 

1954              Z                                                               2008              B3

 

                                                                                       2009              C3

 

Udarbejdet af Peter Rasmussen på grundlag af 4 specifikke forespørgsler til den spanske trykprøveanstalt, derpå var det muligt at gennemskue koden.