Ægtheds og aldersbestemmelse ved hjælp af gevind

Ægtheds og aldersbestemmelse ved hjælp af gevind

Av Peter Rasmussen

 

Jeg blev opmærksom på denne problematik da jeg blev spurgt om jeg kunne erstatte  en tabt skrue til en dejlig Colt Paterson revolver, efter at have prøvet hundredvis af skruer fra rodekassen fandt jeg ud af at en almindelig 4mm skrue passede perfekt, jeg måtte så fortælle ejeren af den flotte revolver, at det nok var en kopi han havde. Det endte med at ham der havde solgt den til min bekendt kom og truede mig og ville have mig til at sige at der blev brugt mm gevind i USA i 1830erne, for, som han sagde at eje en antik skyder er en illusion om at have lidt af historien i hånden at have en kopi af en illusion kan sådan set være lige så godt. Jeg var naturligvis ikke enig med ham.

 

 

 

Helt tilbage i det antikke Grækenland har man brugt gevind til at samle bronze genstande, de få eksempler jeg har set har alle været det såkaldte fladgevind, hvor skruegangene har haft et firkantet tværsnit . Ved Bospurusstrædet står der nogle meget store bronzekanoner hvor kammerstykket kan skrues af for ladning. Hvor gamle kanonerne er og hvordan de store skruegange på over 1 meter er lavet, er der ikke nogen der ved længere. Der er yderligere 2 af disse mammutkanoner en i Kreml, og en i Tower of London, om de to kan skrues fra hinanden, ved jeg ikke. I Pompeji er der fundet gevind og Leonardo Davinci brugte tit gevind i sine konstruktioner.

 

Allerede i luntelåsens tid ( 14-1500 tallet) er der eksempler på bøssemagernes anvendelse af gevind, som regel noget groft og bølgeformet noget og varierende fra bøssemager til bøssemager og tit fra gevær til gevær.

 

Først omkring 1800 begynder de enkelte våbenfabrikker at lave nogenlunde ens skruer inden for deres egen produktion og et trekantet gevindprofil med en vinkel på50 til 60 grader bliver almindelige. Først under Napoleonskrigene bliver der taget initiativ til standardiseringer. Napoleon.

 

Indførte i 1790 i samarbejde med den valonske våbenindustri omkring Liège metersystemet, det blev vedtaget i Den Franske Nationalforsamling i1790. Det var en forudsætning for en gevindstandardisering at man målte med samme måleenhed. England valgte at standardisere bredden af en god kraftig mandetommelfinger til 25,4 mm til en tomme, som så blev opdelt ved halveringer til ½ ¼, 1/8, 1/16 1/32, 1/64 osv. Metersystemet blev opdelt i tiende dele og det var lettere  at regne med, ellers var systemerne lige præcise. Metersystemet blev Internationalt vedtaget på en konference i Geneve i 1875.og   i Danmark i 1908.


 

Da man begyndte at fremstille biler og motorcykler var det tit på våbenfabrikker, der lagde produktionen om til fredstidsproduktion F. eks. BSA, Mauser og FN. De brugte naturligvis den viden, de havde fra våbenproduktionen bl. a. om gevind.

 

 

 

For at angive størrelsen af et gevind ved at angive vinkel og facon på skruegængerne, den udvendige diameter og antallet af gevind pr måleenhed, den udvendige diameter måles let med en skydelære, gevindantallet måles med én såkaldt gevindtæller, der er en samling små kamme som man så prøver at få en til at passe, På kammen er så angivet hvor mange gevind skruen har prmåleenhed.

 

Når man prøver med gevindtælleren kan man se hvilken vinkel gevindet har. Gevind i tommemål er som regel 55 grader og millimetermål 60 grader, men det er med gevind som med verber, der en del undtagelser. Jeg har benyttet denne lejlighed til at få renskrevet mine håndskrevne notater og  suppleret dem med nyopsøgt viden

 

Sidder der en skrue i en historisk genstand, skal gevindet gerne passe til både geografisk og tidsmæssigt.

 

Det tredie  gevindsystem , der blev standardiseret var Whitworth  gevindet som Joseph Whitworth udviklede på sin værktøjsfabrik i Manchester og blev hurtigt populært i hele Europa, desværre brugte man forskellige tommer rundtomkring , så det blev ikke helt den standardisering  som det kunne være blevet. Her i landet blev det meget brugt og var det almindelige helt frem til 1945,og det er det første gevind der bliver standardliceret omkring 1918 under Dansk Standard,:DS nr .1. Der er DSnumrer på mange forskellige ting bl. a. spisebestik

 

BSW British standard Withworth standardliseret i1841 og brugt med små dimensionsforskelle i hele verdenBSWF Brittish standard Witworth Fine er til lidt blødere materialer og dukkede op i forbindelse med industrualiceringen omkring 1850, der findes også en række der hedder ekstra fine, hvornår behovet for dem opstod ved jeg ikke, men næppe før 1880

 

 

 

 

 

                                            BSW                                   BSWF                                BSWEF

 

 

 

Størrelse        udv diameter gv pr tomme                      gv. pr tomme                      gv. pr tomme

 

 1/16              1,6mm           60                                      

 

3/32               2,381             48

 

1/8                 3,17               40

 

5/32               3,97               32

 

3/16               4,76mm         24

 

7/32               5,55mm         24                                        28

 

¼                   6,35mm         20                                        26

 

5/16               4,94mm         18                                        22

 

3/8                 9,53mm         16                                        20

 

7/16               11,11mm       14                                        32

 

½                   12,7mm         12

 

9/16               14,29mm       12                                        16

 

5/8                 15,87mm       11                                        14

 

¾                   19,05mm       10                                        12

 

7/8                 22,22             9                                          11

 

1 tomme        25,4mm         8                                          10

 

1 1/8              25.57             7                                          8

 

1 ¼                31,75             7

 

1 3/8              34,92             6

 

1 ½                38,10             6                                          8                   

 

 

 

 

 

 

 

Det første nogenlunde standardlicerede gevindsystem, var det franske  som allerede i 1775 var klar til brug i den franske rustningsindustri det kaldes Systeme Frncaise eller SF og forsvandt igen ret hurtigt, men ses dog stadig af og til på franske ting.

 

 

 

Nr.           udv diameter                      stigning

 

0              6,00mm                               1,00

 

1              10,00mm                             1,00

 

2              14mm                                  1,50

 

3              14mm                                  2,00

 

4              24mm                                  3,00

 

5              30mm                                  3,50

 

6              36mm                                  4,00

 

7              42mm                                  4,50

 

8              48mm                                  5,00

 

9              56mm                                  5,50

 

                     10             64mm                                  6,00

 

 

 

verdens andet gevindsystem var B.A. gevindet, der blev fastlagt ved en konferance i York i1831 , der blev indkaldt af The British  Assosiasion  for the advansment of science, samme sted hvor Darwin fremlagde sine teorier, Det bliver kaldt Engelsk instrument- og ur-gevind og bliver brugt ganske lidt helt op i vor tid, men næsten udelukkende i England.

 

          

 

                nr.                  diameter        stigning

 

                0                    6mm              1

 

                1                    5,3                 0,9

 

                2                    4,7                 0,8

 

                3                    4,1                 0,75

 

                4                    3,6                 0,66

 

                5                    3,2                 0.6

 

                6                    2,8                 0.5

 

                7                    2,5                 0,48

 

                8                    2,2                 0.43

 

                9                    1,9                 0,39

 

                10                  1,7                 0,35

 

                11                  1,5                 0,31

 

                12                  1,3                 0,28

 

                13                  1,2                 0,25

 

 

 

I Tyskland udvikledes et parallelt tysk instrument og urgevind, der kaldtes L. H. gevind for Löwenhertz Gevinde. Det er sandsynligvis først fremkommet sammen med opsvinget i den tyske urindustri  omkring 1870.

 

 

 

Diameter                       stigning

 

 

 

1,2mm                           0,25

 

1,4mm                           0,30

 

1,7mm                           0,35

 

2,0mm                           0,40

 

2,3mm                           0,40

 

2,6mm                           0,45

 

3,0mm                           0,50

 

3,5mm                           0,60

 

4,0mm                           0,70

 

4,5mm                           0,75

 

5,0mm                           0,80

 

5,55mm                         0,90

 

 

 

               

 

der blev lavet gevindsystemer i hele Europa, og jeg har konstateret eksistensen af over 100 gevindsystemer med hver mellem 10 og 50 størrelser. På få af dem kendes de nærmere detaljer, der gør dem anvendelige i denne sammenhæng.

 

 

 

England og USA har været sene til at komme i gang , men i dag bruges milimetersystemet over hele Verden, M.G og. og M.G.F. Millimetergevind og Milimeterfingevind begge dele blev lavet i tiden lige før 1914 og er i dag næsten enerådende

 

                                      M.G                                    M.G.F.

 

                                       

 

 DIAMETER                STIGNING                        STIGNING 

 

1.0mm                                                                      0,2                                      

 

2,0 mm                          0,4                                      0,25

 

2,2mm                           0,45                                    

 

2,3mm                           0,4                                       0,25

 

2,5mm                           0,45                                    

 

2,6mm                           0,45                                     0,35

 

3,0mm                           0,5                                       0,35

 

3,5mm                           0,6(en del brugt i våben)    0,35

 

4                                                                       0,7                                       0,5

 

4,5                                 0,75(også brugt i våben)     0,5

 

5                                                                       0,8                                       0,5

 

5,5                                 0,9(endnu en våbenskrue)  0,5

 

6                                                                       1,0                                       0,75

 

7                                                                       1,0(næsten kun brugt i Frankrig)0,75

 

8                                                                       1,25                                     1,0

 

9                                                                       1,25 (næsten kun brugt i østblokken)1,0

 

10                                                                   1,5                                       1,0

 

11                                                                   1,5 ( næsten aldrig brugt)   0,75

 

12                                                                   1,75                                     1,0 og 1,5

 

13                                                                   ikke brugt

 

14                                                                   2,0

 

15                                                                   2,0

 

16                                                                   2,0

 

17                                                                   ikke brugt

 

18                                                                   2,5

 

19                                                                   ikke brugt

 

20                                                                   2,5

 

da USA  kom ind i den industrielle revolution, valgte de at standardlicere 2 gevindtyper,som havde været brugt et stykke tid et groft og to fine, så hvornår de er fremkommet er det ikke muligt at sige noget om for de har været brugt i våbenindustrien siden tidligt 1800tal og de hedder i dag UNC, UNF og UNEF og bliver stadig brugt mange steder, til denne serie findes yderligere en række UNS

 

unified national special

 

Størelse         diameter        UNCstigning                                                                                                                                                                            UNFstigning UNEFstigning     UNSstigning               

 

0                    1,52                                                          80                                               

 

1                    1,85               64                                        72                  80                  36

 

2                    2,18               56                                        64                  72                  26

 

3                    3,52               48                                        56                  64                  20

 

4                    2,85               40                                        48                  56·                 32

 

5                    3,2                 40                                        44                  48                  56

 

6                    3,5                 32                                        40                  44                         

 

8                    4,2                 32                                                             30

 

10                  4,8                 24                                                             32                 

 

12                  5,4                 24                                                             28                  32

 

¼                   6,4                 20                                                             28                  32

 

5/16               7,9                 18                                                             24                  32

 

3/8                 9,5                 16                                                             24                  28

 

 

 

 

 

 

 

Man skal naturligvis være meget omhyggelig ved opmålingen og nogle af gevindene ligger meget tæt ved hinanden, nogle af skruerne er næsten ombyttelige, så der er god grund til at tage forbehold.

 

Jeg har ikke taget alle gevind med men dem jeg oftest har set på våben jeg vil da også lige nævne at der findes tysk og engelsk cykkelgevind telefongevind Acme gevind, optisk gevind og fotogevind. Og så naturligvis de forskellige rørgevind og amerikansk gelændergevind (US Railing), men de optræder ikke så tit i våben.

 

Da produktionen af militære håndskydevåben blev flyttet fra Hellebæk til København, fastlagde man også en gevindrække nummereret fra 1 til10, men diametre og stigninger har det ikke været muligt at finde .men nogle af dem sidder på gevær 89, på Remingtonen er der amerikansk gevind(UNF) undtagen på rensestokken , der er noget andet, formentlig UNS.

 

 

 

De nævnte gevindtabeller er fundet i gamle værktøjsreklamer og maskinhåndbøger, Internettet har  kunnet rette lidt fejl, men har ellers været forbavsende umedlsomt.       På det tidligere tyske marineværksted i Frihavnen fandt jeg engang  nogle snittappe mærket Art.Gw. Som ikke passer med noget jeg kender, så der er stadig huller der kan fyldes ud.

 

 

 

Et gevind jeg tit er stødt på er Messingrørgevind, som er tommegevind med 26 stigning eller mm-gevind med 1 stigning eller omvendt, Et af dem bliver stadig brugt en del, nemlig 10mm 1 stigning, der bliver brugt i lamper. Denne gevindrække fremkommer omkring 1880 samtidig med elektrificeringen.Der er stadig fabrikker, der har deres eget gevindsystem, for at sikre sig at der bliver brugt originaldele ved reparationer, f. eks B& W , der vil sikre sig at boltene i deres skibsmotorer er lavet af materialer , de ved kan holde til de store tryk , der forekommer  der. . Andre fabrikker bruger det for at sikre sig reservedelssalget.

 

 

 

Peter Rasmussen

Datomarkeringer på jagtgeværer

Datomarkeringer på jagtgeværer, og andre skydevåben

 

Af Peter Rasmussen

 

Tyskland: Efter 1923 begyndte nogle af de større våbenfabrikker i Tyskland at  mærke deres våben med en lille 3 eller 4 cifferkode.. Koden. 100 betyder januar 1900 , 512 = Mai 1912. 1051= Oktober 1951 og så fremdeles. Nogle tyske bøsser er mærket 13/1, det er en stålkvalitet ikke et årstal.

 

 

 

Efter 2000 ? ?

 

 

 

Belgien: På trykprøve anstalten i Liège har medarbejderne et stempel med et bogstav med en lille stjerne over, prøvemesterens,har en lille krone over. Det var en oplagt mulighed at datere våbnet ved hjælp af dette stempel, men hvem og hvornår de enkelte bogstaver er brugt, er en endnu ikke røbet hemlighed.. Enkelte inspektører er det dog lykkedes at afsløre. Det skal bemærkes, at der er mange flere bogstaver, der ligesom de anførte kan være brugt af andre i andre tidsrum. I perioden 1968 til 1973, blev bogstavskoderne ikke brugt

 

A  Nicolas Woit  1911 til 1940

 

     Luis Conminito 1951 til 1954

 

    Antoine Loncien 1960 til 1960

 

    Franciois Croux  1974 Til  ?

 

 

 

B Charles Roland        1927 til 1959

 

   Jean-Marie Soubras 1976 til 1976

 

   Peire Degrijse           1977 til 1978

 

 

 

C. Luis  Brenu             1924 til 1948

 

    Dieudonné Francard 1959 til 1968

 

 

 

D René Marchal          1951 til 1968

 

                                     1974 til 1982

 

   Daniel Jawze             1979 til  ?

 

 

 

E  Auguste Jamart  1924 til 1959

 

     Fabrice Hansens  1995 til  ?

 

 

 

F  Lambert Alexandre 1927 til 1953

 

    Joseph Scholtissen   1974 til  ?

 

 

 

G  Josef Charlier         1928 til 1959

 

 

 

H Christophe  Woit    1938 til 1968

 

 

 

J Pierre Neuprez      1930 til 1968

 

 

 

K  Walthere  Delsaux 1929 til 1968

 

 

 

 L Antonie Simon    1937 til 1968

 

 

 

 M Luis Couchant  1923 til  1952

 

    Maurice Scorpion  1939 til 1968

 

 

 

N  Henri Florkin   1927 til 1958

 

 

 

O  Charles  Watrin 1928 til 1965

 

 

 

P  Adolphe Delkommune 1952 til 1960

 

 

 

Q  Gaspand Dewilde  1952 til 1968

 

 

 

R Sylvain Wagemans  1951 til 1965

 

 

 

S  Charles Denenen   1952 til 1968

 

 

 

T  Clement Laenen 1974 til 1968

 

    Gustave Vostes  1974 til 1988

 

     Hubert Crommen  1994 til  ?

 

 

 

U  Hubert Charlier   1923 til 1953

 

 

 

V  Isidor  Macon    1929 til 1953

 

 

 

W Nicolas Wolfs 1952 til 1968

 

 

 

X Alfred Regnier  1937 til 1964

 

 

 

Y Léon  Chesnoy  1927 til 1955

 

 

 

Z  Téodore Degobert  1924 til1949

 

     Martin Lytten         1952 til 1968

 

     Francioas  Rivas   1990 til  ?

 

 

 

Efter 1922 datomærkede trykprøveanstalten med et  græsk bogstav:

 

 

 

a                    1922              α,                   1948              m,                  1974

 

 

 

b                    1923              β                    1949              n,                   1975

 

                     

 

c                    1924              γ                    1950              o,                   1976

 

 

 

d                    1925              δ,                   1951              p,                   1977

 

 

 

e                    1926              z                    1952              q,                   1978

 

 

 

f                    1927              Ǚ,                  1953              r,                    1979

 

 

 

g                    1928              λ,                   1954              s,                   1980

 

h                    1929              μ,                   1955              t,                    1981

 

 

 

i                     1930              ξ,                   1956              u,                   1982

 

 

 

j                     1931              π,                   1957              v,                   1983

 

 

 

k                    1932              ρ,                   1958              w,                  1984

 

 

 

l                     1933              σ,                   1959              x,                   1985

 

 

 

m                   1934              τ,                   1960              y,                   1986

 

 

 

n                    1935              φ,                   1961              z,                   1987

 

 

 

o                    1936              a,                   1962              P,                   1988

 

 

 

p                    1937              b,                   1963              N,                  1989             

 

 

 

q                    1938              c,                   1964              L,                  1990

 

 

 

r                     1939              d,                   1965              J,                   1991

 

 

 

s                    1940              e,                   1966              H,                  1992

 

 

 

t                     1941              f,                   1967              K,                  1993

 

 

 

u                    1942              g,                   1968              I,                   1994

 

 

 

v                    1943              h,                   1969              R,                  1995

 

 

 

w                   1944              i,                    1970              S,                   1996

 

 

 

x                    1945              j,                    1971              Δ,                  1997

 

 

 

y                    1946              k,                   1972              V,                  1998

 

 

 

z                    1947              l,                    1973              W,                 1999

 

 

 

 

 

Italien har også en årstalskode kode, min Beretta 56 E er stemplet XX9, som ligner en årstalskode.

 

De italienske koder er

 

1945  1

 

1946  2

 

 

 

1947  3

 

1948  4

 

1949  5

 

1950  6

 

1951  7

 

1952  8

 

1953  9

 

1954  X

 

1955  XI

 

1956  XII

 

1957  XIII

 

1958   XIV

 

1959  XV

 

1956  XVI

 

1961 XVII

 

1962  XVIII

 

1963  XIX

 

1964  XX

 

1965  XXI

 

1966   XXII

 

1967   XXIII

 

1968  XXIV

 

1969 XXV

 

1970 XXVI

 

1971  XX7

 

1972  XX8

 

1973  XX9

 

1974  XXX

 

1975  AA

 

1976  AB

 

1977  AC

 

1978  AD

 

1979  AE

 

1980  AF

 

1981 AH

 

1982 AI

 

1983 AL

 

1984  AM

 

1985  AN

 

1986  AP

 

1987  AS

 

1988  AT

 

1989  AU

 

1990  AZ

 

1991  BA

 

1992  BB

 

1993  BC

 

1994  BD

 

1995  BF

 

1996  BH

 

1997 BI

 

1998 BL

 

1999  BM

 

2000 BN

 

 

 

 

 

Rusland . på sovjetiske og russiske våben er årstallet for trykprøvningen islået sammen med trykprøvestemplerne på undersiden af piberne

 

 

 

Spanien. Trykprøveanstalten mærker alle våben med en kode for årstallet for trykprøvningen

 

 

 

1927              A                   1955              A1                 1981              A2

 

1928              B                   1956              B1                 1982              B2

 

1929              C                   1957              C1                 1983              C2

 

1930              CH                1958              D1                 1984              D2

 

1931              D                   1959              E1                 1985              E2

 

1932              E                   1960              F1                  1986              F2

 

1933              F                    1961              G1                 1987              G2

 

1934              G                   1962              H1                 1988              H2

 

1935              H                   1962              I1                  1989              I2

 

1936              I                    1963              J1                  1990              J2

 

1937              J                    1964              K1                 1991              K2

 

1938              K                   1966              L1                 1992              L2

 

1939              L                   1967              M1                1993              M2

 

1940              LL                 1968              N1                 1994              N2

 

1941              M                  1969              Ñ1                 1995              Ñ2

 

1942              N                   1969              P1                  1996              O2

 

1943              Ñ                   1970              O1                 1997              P2

 

1944              O                   1971              P1                  1998              Q2

 

1945              P                    1972              Q1                 1999              R2                                      

 

1946              Q                   1973              R1                 2000              S2

 

1947              R                   1974              S1                  2001              T2

 

1948              S                    1975              T1                  2002              U2

 

1949              T                    1976              U1                 2003              V2                

 

1950              U                   1977              V1                 2004              X2

 

1951              V                   1978              X1                 2005              Y2

 

1952              X                   1979              Y1                 2006              Z2

 

1953              Y                   1980              Z1                 2007              A3

 

1954              Z                                                               2008              B3

 

                                                                                       2009              C3

 

Udarbejdet af Peter Rasmussen på grundlag af 4 specifikke forespørgsler til den spanske trykprøveanstalt, derpå var det muligt at gennemskue koden.

The Cat

Flogging – Cat of 9 Tail

Empire News, Manchester, 11 july 1954

Only the ’CAT’ holds back the brutes

FABIAN OF THE YARD see footnote arrested the Mayfair playboys who were sent to the flogging shed – now he hits out on the day’s top talking-point.

Two convicts got the ”cat” in Wandsworth last week. You know what that means.

They were strapped to an execution triangle and flogged. One man got 18 strokes, the other six.

Both convicts received this punishment for brutally attacking prison officers, and both men are now very unlikely to attack a prison officer again. Insurance assessors would give you long odds against it.

Few men get the ”cat” twice. I know only one man who did. And he was a diabolical brute. He specialized in robbery with violence. I saw one of his victims – an old shopkeeper, who looked as if she’d been despoiled by a grizzly bear. He went to Gaol. And he got the ”cat.”

The whip-marks had scarcely healed before he attacked a prison officer. And he got the ”cat” again.

Insane?
Such a man, you might think, is surely insane? Well, perhaps the main reason he was never certified was that the authorities sent a psychiatrist to him, instead of a veterinary surgeon.
For he was a brute. And I happen to know what was going on in his mind. He told me afterwards.
He thought a man could only be given the ”cat” once during any prison term. He happened to be misinformed.
For a man to be judged criminally insane he must not know what he is doing, or must not realize that it is wrong.
What then are you to do with such as this villain, who knew what he was doing – knew that it was wrong – knew that attacking a prison officer inside prison walls must mean punishment. Yet still he did it?
Obviously, the only way to get a message of disapproval into such an obtuse skull is via the nine whipcord communications lines of the Home Office cat-o’-nine-tails through the flesh of his shoulders and nerves up to his selfish, destructive, jungle brain.

Fear
Prison doesn’t worry such men. And how can we judge by normal human standards a man who is not worried by prison? Gaol is a rotten place. It is a hell-hole, don’t mistake me. Yet these men don’t fear it.
What then do they fear? Only that one thing. The ”cat.”
Yes, I know this kind of talk is out of date. And I realize that prison floggings will also one day be out of date, just as prisons will be. I wish all be glad to see that day when in some distant tomorrow we understand criminals well enough to cure them.
But right now we have not reached such a stage. We still have prisons and in them we keep dangerous men. While these men exist the ”cat” must stay. And it must be used. It is the only protection prison officers have.

Hatreds
For prison is not a normal place. Inside those walls the decent rules do not apply. Caged men can build up brooding hatreds.
Caged men can never be entirely sane. So for them, as for caged animals, there must be something to hold them in check. And it is the threat of the whip.
Much nonsense is talked about the ”cat” anyway. I’d like to let some daylight on this dark subject.
You probably think of the ”cat” as a huge and horrible instrument, don’t you? Like an executioner’s axe. In Parliament it was recently described as ”a terrible weapon” … ”the most punishing instrument of castigation at present functioning in the penal system of any civilized State throughout the whole world.”
Rubbish! Judge for yourself: Pick up an ordinary glass of beer. Or a glass of milk, if you like. How heavy does it weigh in your hand? I’ll tell you – it is ten ounces, not including the weight of the actual glass.

No barbs
Not much, is it? Well I assure you that it weighs more than does the Home Office cat-o’- nine-tails!
Total weight of the ”cat” is nine ounces, including the handle. And the nine whipcord thongs that do the actual striking weigh only 2½ ounces. You could send them through the mails in an envelope for an ordinary stamp.
Each cord end is bound carefully with silk thread. Like the tassels of a lady’s dressing-gown. No knots, no nails, no jagged barbs. You didn’t know that, did you?
Nor is the warder who gives the punishment permitted to swing his arm with the stroke. The law forbids this. Nor may he move his feet.
He must place himself directly behind the convict who is to receive it, and must ”throw” the lashes forward with a wrist and forearm motion, like a fisherman casting a trout-fly.
The result: the whipcords do not gouge into the punished man’s back, but simply ”pluck” and ”pick” at it.

Playboys
How then does it cause such intense, rending damage to a man’s back? The fact is that it doesn’t.
I know. It was I who sent the four Mayfair playboys up before the judge for brutally beating and robbing a jeweller in the Hyde Park Hotel and two of these young society men got the ”cat.”
One got the maximum – 20 strokes. And the other got 10. It sent a shudder through England to read about it. Remember?
Well, I had a drink with both men when they finished their prison sentences. It was not my idea. They came to see me.
One of them said: ”Would you like to see what all the fuss was about?”
He wanted to show me what the ”cat” had done to him.
Now I believe – as do most senior police officers – that an official should know exactly what he is doing, the full consequences of his acts.
I think judges should be as familiar with the grim interiors of prisons as they are with the barristers’ robing-rooms. And I was glad to agree to look at this young fellow’s back.

Scars
I felt that, however shocking the sight, it would help me better to understand my responsibilities as a policeman.
We went into a private room. He pulled his shirt off. ”There,” he said, ”on the right shoulder blade, Mr. Fabian.”
Yes, I could see it. The scars looked like smallpox marks. No better and no worse.
He said, ”There it is. That finishes me. You’ll never see me inside prison again.”
”It was so bad?” I asked. He nodded. ”The pain wasn’t so bad. Not nearly as bad as I’d expected.
”But to be strapped up there to this easel thing, and whipped like a dog, with the chief warder counting ’one…two…’ and the prison doctor peering into your face from a hand’s width away to see how you ’re taking it – well, I found myself thinking what kind of animal had I become that this was the only way civilized society could pay my score? To be whipped like a donkey?

Repented
”No – I’m going away where nobody knows about this – I’m going to start the slate clean.”
He did, too. Both of these Mayfair boys did. And that is why I have been careful not to use their names in telling you this story.
Because they are names to be proud of again. The names of men who made their mistake, took their punishment, became wiser and repented.
I remember one day while I was an inspector at the old Vine-street police station. It was a Sunday afternoon and a man was brought in charged with jumping out at an elderly woman and trying to steal her handbag in Berkeley Square.
I looked at the thief, who was a real old lag. And then at the woman, who hardly reached up to his elbow, and who looked as frail as a plucked sparrow.
”When he grabbed her handbag, sir,” said the police constable, ”she wouldn’t let go. She took hold of his jacket lapels and held on to him until I arrived on the scene, sir. He made some efforts to escape, but was apparently unable to do so.”
I asked the old lady: ”He didn’t try to hit you then, madam?”
The thief broke in. ”Hit her, guv? Not me, guv! I don’t want my back scratched!” It was the ”cat” he meant. The ”cat” he feared. And undoubtedly, although the shock and pain must be markedly severe, yet I do not think it is the physical agony that makes judicial corporal punishment so dreaded by these men. It is the disgrace.
I have heard it said among criminals that they would sooner have the ”cat” than the ”birch.” Because the birch was considered to be more degrading, although it leaves no marks. The heaviest type of judicial ”birch”, four feet long, weighs only twelve ounces.

Birched
The last time the birch was awarded in a magistrate’s court in the British Isles was in Jersey, only a few weeks ago, when a gang of ”Teddy Boys” tried to wreck a dance hall and attacked the attendants with weapons.
The leader of the gang was ordered to receive six strokes of the birch.
But it is forbidden here on the English mainland, except in such cases as that of 19-year-old Peter Richard Shanks, who was given six strokes at Lewes Gaol last week for attacking a prison officer.
All I can say is that while I am very glad to see enlightenment, humanity and reform coming so quickly into our judicial system – I do wish the thugs, crooks and cosh-boys would hurry and catch up on this sweetness and light.
It is they who are lagging behind. Not us!

img_1786
img_1787
Stor batong

img_1780img_1781Bibel, som de dödsdömda fick innan avrättningen.

img_1792img_1793Skydd mot strypning, för engelska polisen.

img_1794img_1795Skydd mot stypning, för civila.

Samtliga föremål finns på Polismuseet i London. Adress och vägbeskrivning hittar du i Bumerangen nr. 4, 2011 på sidan 21.