Välkommen till Svenska Vapensamlarföreningen – SVEVAP

kollage

SVEVAP är en sammanslutning av samlare av vapen och tillbehör av alla slag såsom skjut- och blankvapen, militaria, medaljer, jakttillbehör och övrig militär utrustning, antikt såväl som nytt.

SVEVAP bildades 1967 i Stockholm av en grupp entusiaster som ville bredda sitt samlande och få kontakt med andra samlare i Sverige och internationellt.

Artikellista äldre nummer

En förteckning över dom artiklar som har publicerats i tidigare nummer av Bumerangen.


BUMERANGEN NR 1 2007
Mauser 1871
Text & bild: Håkan Spuh

System Friberg-Kjellman och Stockholms vapenfabrik
Text & bild: Håkan Spuh

BUMERANGEN NR 2 2007
Kammerlader M1852/67 Landmark

Lee-Enfield
Text & bild: Håkan Spuh

Skytte på månen!
av Bengt Eriksson

BUMERANGEN NR 3 2007
Från armégevär till standardgevär.
En liten historik av Walther Fröstell

Kulsprutepistol P.M.9
Text & bild: Vello Vileberg

Pistol m/07
av Peter Baltzer

Tjänstepistolernas Elegant
Av Per Sjöswärd

Tjeckiska armépistolen vz.38
Text & bild: Vello Viliberg

BUMERANGEN NR 4 2007
Mannlicher Shoenauer
Text & bild: Håkan Spuhr

Karbin M/94
Vapnet för hästfolk och flottister
Text & foto: Rolf Lindqvist

BUMERANGEN NR 1 2008
JUBILEUMSSKRIFT

BUMERANGEN NR 2 2008
Dubbelklassikern BRNO ZG21 och Zeiss Zielmulti
Text & bild: Håkan Spuhr

Sten gun
text: V. Viliberg

Tranter kaliber 577
text Björn Lars

”Det finns verkligen en speciell Grafton-pistol”
d.v.s. Webley MK IV

BUMERANGEN NR 3 2008
En vapenklassikerFN Auto 5
Text & bild: Håkan Spuhr

BUMERANGEN NR 4 2008
Småländska mässingspistoler
Text: Olof P. Berg

Dalarö-vrakets handeldvapen
Text & bild: Niklas Eriksson (Intendent på Arkeologienheten Statens maritima museer)

Tokarev TT 33 fodral och tillbehör
Text & bild: Vello Viliberg

BUMERANGEN NR 1 2009

Huggaren m/1810 för Gotlands nationalbeväring
 Text: Olof P. Berg

Två handgjorda revolvrar


BUMERANGEN NR 2 2009

Fångvårdens pistoler
Text: Olof P. Berg

Remingtons dubbelpipiga derringer
 av Björn Hagelin

New book about German military
manufacturers codes of WW2

BUMERANGEN NR 3 2009

Utredning efter skjutolycka
med mynningsladdat vapen
Ulf Weinsjö, Säkerhetsansvarig RSMF (www.rsmf.nu)

Winchester 1895
Text & bild: Bengt Svahn

Den ”vilda västerns” början och slut
Text & bild: Björn Hagelin

Blade Runner pistolen
Text: Mikael Sundberg

BUMERANGEN NR 4 2009

Omslagspistolen Para Ordnance
Warthog Pistol .45 ACP
Text: Mikael Sundberg
Det är en realtivt ny automatpistol
som tillverkas i både
kaliber .45ACP

Offrells första revolverkonstruktion
Text & bild: Olof P. Berg

Remingtongeväret hur det kom till
Text: S A Lagerfjärd

Besök på Rysslands
äldsta vapenmuseum
Text och bild: B Hagelin

Ahlbergpistolen
Text & bild: Vello Viliberg


Vapenlagstiftningen missar målet

Vapenlagstiftningen missar målet

Av Michael Eriksson | 8 mars 2013

I en aktuell utredning föreslås skärpningar i vapenlagstiftningen, bland annat ett förbud mot halvautomatiska gevär. Men hur skall en snårigare lagstiftning som lägger tyngdpunkten på legala vapenägare komma till rätta med problemen med kriminell användning av legala vapen, frågar Michael Eriksson?

Svensk vapenlagstiftning är idag en av de hårdaste i den demokratiska delen av världen. Trots denna restriktiva vapenlagstiftning tycks inte kriminella kretsar ha några större problem med att få tag på vapen. Det visar Malmöpolisens senaste krafttag mot tungt kriminella, operation ”Alfred”. Resultatet av denna blev beslag av inte mindre än 86 illegala vapen.

Var kommer då dessa vapen ifrån? Skall man tro tidigare siffror från Rikspolisstyrelsen så stals det under 90-talet cirka 1000 vapen per år från legala vapenägare.

Sedan 2002 så krävs det att vapen förvaras i ett säkerhetsskåp med stöldskyddsklassningen ss3492 och inte som tidigare då vapen kunde förvaras i låsbara vapenställ. Hur många vapen stjäls det då per år sedan reglerna för förvaring skärpts?

I studien ”Safe Storage and Thefts of Firearms in Sweden: An Empirical Study” visar Erik Lakomaa (Handelshögskolan) att stölder från legala vapenägare är betydligt lägre. Under den period (2003-2010) som omfattas av studien så tillgrips olovligen cirka 250 vapen om året från bostäder och fritidshus. Trenden är dessutom neråtgående och antalet tillfällen som vapen stjäls är mycket lågt (i snitt 100/år) trots att runt 14 procent av hushållen äger vapen.

Trots att kravet på säkrare vapenförvaring innebar en kraftig skärpning mot tidigare regler valde man att gå längre än så. Tidsbegränsade licenser för pistoler och helautomatiska vapen infördes i samband med denna ändring av lagen år 1999. Motivet var att minska mängden pistoler då de som inte längre var aktiva sportskyttar tvingades avyttra dessa.

Har någon uppföljning av lagändringarna och deras påverkan på kriminell användning av vapen gjorts? Ja, i begränsad utsträckning, men då inte med huvudsakligt mål att se hur lagstiftningen påverkar kriminell användning av vapen. Den ena studien är en rapport från Brottsförebyggande rådet och den andra en vetenskaplig studie över vilka vapentyper som kriminella använder.

Det är lätt att förledas och tro att de vapen som stjäls från legala ägare är av typer som använts av kriminella, men de två studier som finns på området vittnar om motsatsen.

Den senaste av dessa är ”Skjutvapen använda vid brott i Sverige 2000-2010” av Dr Björn Hagelin (tidigare Sipri). Studien fann endast 9 fall där tidigare legala vapen används. Av dessa var inga pistoler eller helautomatiska vapen alltså de vapentyper som skärpningen av lagstiftningen från år 2000 särskilt lyfte fram som attraktiva för kriminella. Däremot var pistoler som vapentyp helt dominerande men dessa var till stor del från Östeuropa och inte av typer som används av svenska sportskyttar.

Resultaten från Hagelins studie stämmer väl överens med Brås rapport Brottslighet och trygghet. Av studien framgår bland annat att: ”Svenska vapen, som jaktvapen och armévapen, spelar i dag en mycket liten roll i den kriminella miljön. Förr var det hagelgevär och svenska armévapen. I dag är det utländska vapen av ett slag som det inte finns någon legal marknad för i Sverige. De är där för insmugglade”.

Trots detta väljer man nu att agera mot halvautomatiska gevär, det vill säga vapen som skjuter ett skott för varje gång man trycker på avtryckaren precis som en revolver (helautomatiska vapen är vapen som skjuter så länge som avtryckaren är intryckt och det finns patroner kvar i magasinet). Just halvautomatiska vapen har idag blivit mycket populära bland jägare då dagens halvautomatiska jaktvapen blivit tillräckligt driftsäkra och praktiska för att användas vid jakt. I riksdagsmotionen ”Vissa vapentyper 2000/01:Ju725 ” sammanfattar Olle Lindström (m) på ett ypperligt sätt varför dessa vapen bör vara tillåtna:

”Halvautomatiska jaktvapen har fördelar som andra vapentyper saknar. Bland annat har de i allmänhet lägre rekyl och anses lättare att hantera av handikappade, vidare ger dem möjlighet till ett snabbt andraskott vid exempelvis drevjakt där det går fort och det finns risk att första skottet inte blir en ren träff. Halvautomatens snabba andraskott möjliggör att onödigt lidande hos viltet kan undvikas. Det var också detta som motiverade Naturvårdsverket att driva igenom den regeländring som möjliggjorde jakt med halvautomatiska vapen.”

Halvautomatiska jaktvapen är även en vapentyp som inte används av kriminella vilket Hagelins studie visar då denna vapentyp inte förekom vid något tillfälle under den period som studien avser (2000-2010).

Det kanske mest uppseendeväckande är förbud mot K-pistskytte en skyttegren som funnits sedan 1940-talet och har ett par tusen utövare. Förslag om att förbjuda idrottsgrenar har aldrig förekommit i tidigare utredningar. Än märkligare ter sig förbudet då det även i utredningen framgår att mycket få svenska automatvapen används vid brott och att insmugglade vapen utgör det största problemet. Trots det menar man att ”Ett förbud mot helautomatiska vapen skulle förhindra att legala helautomatiska vapen hamnar på den illegala marknaden” (SOU 2013:7 s15). Då endast ett helautomatiskt vapen har stulits från en sportskytt under perioden 2003-2010, och något sådant med legalt ursprung aldrig använts vid brottslighet, så kan man fråga sig om det är ett problem som är så stort att det bör leda till ett förbud (Lakomaa 2012).

Hur har då moderaterna tidigare ställt sig i frågan? Vapenlagstiftningen skärpts ett stort antal gånger de senaste 20 åren, 1990, 1992, 1996, 1999, 2004, 2006 och 2011.

Med undantag för de förändringar som skedde under regeringen Bildt samt 2011 så har moderaterna röstat mot samtliga skärpningar av lagen. Sedan år 2000 så har moderata riksdagspolitiker i över 24 motioner föreslagit lättnader, mindre byråkrati och ett fokus på illegala vapen istället för legala vapenägare. Allt från att helt avskaffa licens för pepparspray, ljuddämpare, lättnader i förvaringsbestämmelserna, större vapen garderob för jägare mm har föreslagits i motionerna. Det är mycket beklagligt att den senaste utredningen ”Skärpningar i vapenlagstiftningen” valt att helt fortsätta i den trend som startade under socialdemokratiska regeringar och som moderaterna tidigare varit motståndare till. Det här är ingen politik som ett borgerligt parti bör befatta sig med.

Justitieminister Beatrice Ask konstaterar att: ”Vapenlagstiftningen håller en hög skyddsnivå internationellt sett. Trots att Sverige är ett förhållandevis vapentätt land är den del av det totala antalet våldsbrott som förövas med skjutvapen relativt liten.( Svar på interpellation 2010/11:27)

Hur skall då en snårigare lagstiftning som lägger tyngdpunkten på legala vapenägare komma till rätta med problemen med kriminell användning av legala vapen?

I sammanhanget är det lovvärt att socialdemokraterna har förstått att den tidigare inriktningen inte bidragit till att lösa problemet. Justitieutskottets ordförande Morgan Johansson (s) säger exempelvis: ”Vapenlagarnas syfte och inriktning ska inte rikta udden mot och hela tiden skärpa kraven på den legitima och kontrollerade delen av vapenhanteringen i landet utan mot det uttalat kriminella vapenhanteringen.”(Jakt och Jägare 2012-03-20)

Det är mycket beklagligt om det skall bli så att det är moderaterna som driver igenom allt det som man under de senaste 12 åren valt att kämpa emot. Därför är det dags att förkasta utredningens förslag i sin helhet och tillsätta en ny utredning som tar problemet med illegala vapen på allvar och tar fram en ny lag som läger fokus på kriminella utan att kriminalisera i övrigt laglydiga medborgare.

Michael Eriksson var viceordförande i Fria Moderata Studentförbundet 2010-2012.

Länk till artikeln: http://www.svensktidskrift.se/?p=60355

Fodring og pasning af en våbensamling Hobbykonservering

Fodring og pasning af en våbensamling

Hobbykonservering

Af Peter Rasmussen

 

Opbevaring bør ske i et sikkert opbevaringsrum med en relativ luftfugtighed på mellem 50 og 65 %.

 

Den relative luftfugtighed et udtryk for hvor mange % af det maksimale vandindhold luften indeholder. Des varmere luften er des mere vand kan den indeholde. Derfor får man kondens eller dug på sine våben, hvis man lufter våbenkælderen ud en varm sommerdag, eller tager et koldt våben med ind i den varme stue. Grønlænderne lader altid deres riffel stå ude i kulden, hvis de tager den med ind i varmen vil den hurtigt drive af vand og kommer den så ud igen, kan man ikke tage ladegreb på den. Hvis luftfugtigheden er for lav i opbevaringsrummet risikerer man at træværket sprækker, er den for høj , så ruster de udsatte dele .I en alm. Bolig er der ca. 70% relativ luftfugtighed, lidt højere ved madlavning og badeaktiviteter. Passer man sit træværk godt med olie kan man udmærket have en luftfugtighed på 50 %, det giver den fordel at insekter ikke kan leve der. Jeg har set myg flyve ind i mit bøsserum og falde til jorden med knækkede vinger.

Mange har deres våbenskab skruet fast i en ydervæg, udmærket bortset fra at en ydervæg er kold og det giver kondens inden i skabet. Det er let at kompensere for, man hæver bare temperaturen i skabet, så kan luften indeholde mere vand og man slipper for at have det som dråber på våbnene. Det gøres let ved at lægge en tændt elpære ind i skabet, så kan man også lettere se hvad man har.

Temperatur konstant er vigtigst, ellers så lav som muligt, 20 grader er ganske fint.

 

 

Sollys er hårdt ved de fleste materialer og våbensamlingen (og bogsamlingen) bør afskærmes.

Halogenlys har samme skadelige egenskaber som sollys. Det er ellers fristende at sætte spots på sine pæne ting, men det ødelægger på sigt. Man kan godt bruge det kortvarigt,hvis man lige skal prale.Det skal bare ikke bruges i længere tid.Der findes halogen lamper med UV filter til museeumsbrug , dem har de bare ikke på tilbud hos Bilka

 

 

Beslutning. Inden man gør noget ved en genstand, bør man nøje overveje hvad man gør, for nogle restaureringsmetoder giver ingen mulighed for fortrydelse, og så ender man med at stå med noget der er grimmere og mindre værd end udgangspunktet.

Identifikation

Man bør altid søge at identificere et medtaget våben inden istandsættelsen , så man er sikker på at stempler og mærker er intakte.

Registreringssystem

Man bør registrere sine våben på et holdbart medie, f. eks kartotekskort ikke bare type, model og  nummer, men også litteraturhenvisninger  provinsens ,bevaringstilstand og et notat om restaurering og reparationer  .  Fotos er godt, men kan være svære at holde styr på.

Beslutning

Hvor skal projektet ende

Nystand

restaureringkan tolkes: Til en stand, som da den stod i forretningen.

Som sidst brugt

Mange våben,har været ændret til brug, måske flere gange. Man bør tidligt beslutte hvilket tidspunkt j våbnets historie , man vil slutte med.

 

 

Perkution til flindt?

En vigtig beslutninger om man vil føre et perkutioneret våben tilbage til det oprindelige flintelåsvåben. Det kan opfattes som ”besser machen”, eller i værste fald som forfalslning.

Nedbrydelsen stoppet?

En interessant del af et våbens historie er også dets veg gennem brugernes ændringer, til slutbrugeren. Man bør dog stoppe tidens tands påvirkning: Reparere skaderr stoppe ormangreb og lukke hullerne.

Overdrivelser

Jeg har set en flintepistol, adskilt, piben savet over stumperne delt i 2 bunker, hvoraf 2 hele pistoler opstod. Eller en lås til en pistol, er blev til en hel pistol. Foruden, det er et stort arbejde, er det også en forfalskning.

Grænsetilfælde

Da Ankerhus i norge brændte , brændte også en hel del våben, nogle af disse vrag, er genopstået , med nyt træ og genherdede fjedre. Er det en forfalskning, eller hvad.

 

Jern og rust

Flyverust, fra fedtede fingret og kortvarige fugtpåvirkninger.

 

Tages let af med fint tørt  ståluld. Efterbehandles med slipmiddel eller neutral skosværte.

Kraftig rust fra lang tids opbevaring i et fugtigt rum.

 

Skrabes af med et stykke skarpkantet messing efter genstanden har ligget i petroleum eller rent vand tilsat lidt opvaskemiddel nogle dage., hvis der viser sig gruber i jernet efter denne behandling er der gravrust i genstanden. Man bør stoppe her og skrabe overfladen så rusten bliver nede i hullerne, man kan så polere det hele blankt. Rust kan pudses blankt, men ikke bruneres.

Gravrust kan ikke fjernes, man kan nedslibe genstanden til under grubernes dybde, men så mister man også stempler , graveringer,  brugsspor og værdi, hvis man som mig, kan lide den slags.

Meget rustne genstande(kanonkugler og andre jord- og sø-fund)

Genstandene skal indtil behandling påbegyndes opbevares i rent vand

 

 

    1. nedsænkes i Rustfjerner til genstanden er ren.

 

  • I elektrolyse indtil genstanden er ren.

 

 

 

I begge tilfældeskylles rigeligt efter med rindende vand, derefter koges genstanden i rent vand derefter i destileret vand og bivoks i en passende blanding indtil genstanden fremtræder hel med voks opfyldte porer. En blanding af bivoks og sprit bruges som sidste bad…Genstandent bliver aldrig som ny, men hvis man absolut vil have en kanonkugle fra Slaget på Reden på kaminhylden , så er denne metode, den eneste, de sikrer genstanden mod at forsvinde for kun at efterlade en bunke rustpulver

 

Begge behandlinger er meget grove og efterlader ikke nogen pæn overflade og bør efter min mening aldrig benyttes på genstande, der kan reddes på anden måde.

Polerede overflader er følsomme over for små syreangreb, nyse dråber og fedtede fingre, der giver flyverust og i et fugtigt miljø med tiden gravrust.

Mørke pletter på en blank klinge kan nogen gange fjernes med en tot fint ståluld på en ½ citron

 

Skyld godt efter, citronen indeholder syre.

Brunerede overflader kan angribes og behandles for rust lige som andre, man skal bare være lidt mere omhyggelig for brunering er en kontrolleret rust behandling, der kun ser sort ud, fordi rustdannelsen er fine korn, men set i et mikroskop er de ræverøde. Brunering beskytter i nogen grad mod andre rustangreb, fordi den kan indeholde olie og ligger som et lag uden på jernet. Småskader kan retableres med lynbrunering. Sortbrunerede genstande bliver med tiden brune(100 år)

 

Man kan ikke opbrunere en rusten genstand, så den ser ny ud, det pæneste resultat fås ved at rense rusten af, tit kan bruneringen, der sidder under rustlaget reddes.

Blåbrunerede overflader er en bruneringsform, der er lavet med Cyan forbindelser, der er meget meget giftige og kan normalt ikke  genskabes.

 

Colt fabrikken lavede en overgang en blå overflade behandling , de kaldte for Royal Blue, det blev udført under en fabriksskorsten , men det kostede for mange menneskeliv og ophørte engang under 1. Verdenskrig.

Blå anløbning

Hvis man opvarmer en hærdet genstand til omkring 300 grader C. bliver den flot blå. Denne farve, bliver ret let slidt af, men kan genskabes, ved at opvarmegenstanden til 820 grader C, (kirsbærrød ), dyppe genstanden i ren ny olie, blankpolere den, opvarme til 430 grader C og afkøle brat i vand.

Strågul anløbning

Samme som blåanløbning, men temperaturen, er bare 420 grader C.

 

Sortbrændte overflader, er lavet ved varme genstanden op og dyppe den som regel i olivenolie eller lindolie genstanden skal være så varm at olien brænde, når den tages op af olien.

 

Denne behandling beskytter en del mod rust så ved restaurering, skal den fjernes, genstanden retnses, hvorefter man må retablere sortbrændingen.

Blåanløbne genstande , skal poleres blanke og opvarmes til 300grader, en almindelig bageovn kan godt bruges, for lidt  og for meget ødelægger en eventuel hærdning og giver først en lilla siden en kedelig grå farve. 225 grader giveren smuk korngul farve Det er en forudsætning at genstanden forinden er poleret blank.

Brun Brunering findes som koldbrunering, i USA, jeg har med suses brugt at smøre genstanden med loddefedt og lade den være natten over, derefter har jeg skyllet af og pudset efter med fint ståluld, den metode er også let at reparere med.

Casehærdning

Er tit flammede, men bliver med tiden sølvfarvede og kan skalle. Disse overflader kan ikke retableres i dag, skader på dem er blivende.

Damascerede overflader

er meget vanskelige at genskabe Det er en ætsning af de bløde dele af stålet lidt kan man dog gøre på samme måde som brun brunering. En opløsning af Natriumklorid gnubbet på en poleret damasceret genstand  giver en skyggeagtig damasceret  overflade.

Smærgling af løb,

foregår ved at man i en god sektion af løbet, hvor en eventuel rifling står skarpt, støber en blylods omkring en gammel rensebørste. Denne prop trækker man op og ned i løbet som en pumpe, samtidigt med at den ene ende af løbet stikkes ned i en beholder med smærgelpulver opslemmet i vand. Man brugte smergel- pulver til at slibe ventiler i motorer og mange autoværktøjsforhandlere fører det stadig. Jeg har brugt det pulver, der ligger i skærmen på en bænksliber, brug kun det fra den fine sten. Pas på ikke at pumpeklodsen smutter ud, så ødelægger man mundingen og klodsen. Klodsen kan man bare støbe om, men mundingen bliver tragtformet.  

 

 

Fosforterede overflader

ergrålige og meget grove i strukturen og holder godt på olie, så den ikke ruster, et rustangreb på den overflade kan ikke renses af uden at fjerne fosforteringen. Jeg har dog lavet et tåleligt resultat ved dråbevis at tilsætte rustfjerner under lup og skylle efter tit.

Forniklede, forgyldte og forsølvede overflader

Nikkel er en stærk og en god overflade, der ikke kræver anden  beskyttelse end en blød olieklud.

 

Sølv kan løbe lidt sort an, og det kan let pudses væk med sølvpudsecrem, man skal bare være forsigtig med pudseriet for der er tit lagt et lag kobber på før sølvet for at få det til at binde bedre.

 

Det er ikke muligt at lappe en forsølvning eller fornikling, det eneste man kan er at skrabeskaden og bagefter polere den, så den bliver blank med først et skrabejern, dernæst polerlærred eller en lille polerbørste på en Dremmel, skaden kan ikke lappes, men gøres næsten usynlig. Disse overflader er galvanisk påført og kan tages af og retableres galvanisk. Jeg kendte ham, der havde Østerbro galvaniske Anstalt , han prøvede gennem en årrække at udføre dette kunststykke på en S&W 44 Russian, uden skyggen af held.

 

Ved forgyldte genstande ses det at der opstår korotion mellem guldet og genstanden, det betyder ofte at guldet slipper sit tag i genstanden og hænger frit i luften, dvs skaller af

Kobber og messing, irrer med en grøn farve, der kan vaskes af med sæbevand, bagefter kan genstanden poleres og overfladebeskyttes.

Nysølv, er en legering af26% kobber 37% Zink og 37% Nikke log som regel lidt urenheder, der når det er jern, laver rustfarvede anløbninger, hvid fra aluminium og oftest, grøn fra kobberet.

Alle typerne kan vaskes af og pudses efter, så genstanden fremtræder sølvfarvet igen.

Rust mellem skæfte og jern, renses af og behandles med Tectyl ved samling.

Zaponlak, er beregnet til at overfladebeskytte ubeskyttede metaloverflader, det gør den også, men den bliver ret hurtigt gullig og er svær at rense af igen.

Oliekogning  Genstanden koges i ren ny motorolie. Det beskytteri meget lang tid mod rust.

 

Træ

Orm. Ormstukne skæfter lægges i fryseren, i 2 gange 24 timer med 7 dages mellemrum , så de nyklækkede larver også dør, ægene kan godt tåle frost .Læg kolben i en forseglet plastpose i fryseren, for at undgå kondens og udtørring.  

 

Nogen gange er skæftet helt hulog fyldt med fint træpulver i det kan bindes sammen igen med Araldit fortyndet med sprit og sprøjtet ind med en injektionssprøjte i orme hullerne, overskydende Araldit tørres af med sprit, kik også på modsatte side. Dæk eventuelt hullerne med tape skrukket stramt hen over hullerne.

Slagmærker Rettes op med damp , ved at trykke en våd klud mod mærket med en loddekolbe eller spidsen af et strygejern, efterpuds med fint ståluld, ikke sandpapir, det ødelægger kanterne.

Lak og maling tages af med almindelig brun sæbe som skæftet smøres ind i og lægges i en lukket plastpose natten over hvorefter lakken eller malingen let kan skrabes og nulres af.

 

Lad bums være noget teenagere har i ansigtet brug det ikke på kolbe, der efterlader en drivtømmeragtig overflade der ikke kan rettes op, det samme gælder kaustisk soda (natriumhydroxyd) og Hyllemor Malingsfjerner.

 


Politur polerede overflader vaskes af med mildt sæbevand og poleres på en roterende kludeskive, varmeudviklingen får polituren til at smelte og lukker ridser og småskader. Overfladen kan repareres med Sjællak politur, reparationer og poleres op sammen med det gamle. De gamle møbelsnedkere antendte noget sprit på den overflade der skulle poleres for at gøre polituren blød og så polerede de med håndkraft, det er muligt med skabslåger og bordplader, men ikke med kolber.

 

Ofte er der smurt politur ud over hele genstanden, det tages væk ligesom lak og maling inden en mere tilbundsgående istandsættelse iværksættes ofte er alle revner omkring jerndelene fyldt ud, så genstanden vanskeligt kan adskilles, det skal skrabes af og ud med håndkraft først .gammelt tandlægeudstyr er godt til det. Anlægsfladerne mellem jern og træ adskilles med et barberblad eller lignende.

Oliebehandlet træ skal først afrenses helt og pudses helt glat med fint ståluld. Det meste skæftetræ er meget lyst, nogle nøddetræsarter bliver fint kolbefarvede efter nogen tid i sollys. Med ultraviolet ly k an man fremskynde processen, men man får et lige så fint resultat hvis man spritbejser i den ønskede nuance, jeg har brugt teak bejdse tilsat ganske lidt sort , en spids knivspids. Derpå poleres kolben på den roterende kludeskive, kolben kan blive lidt misfarvet af hvad kludeskiven tidligere har været brugt til og polervokset, det tages i reglen let af med sprit, inden videre polering skal der pudses efter med fint ståluld, spritten får træet til at rejse sig lidt og det skal væk, .når træet er glat og lækkert, smøres det med skæfteolie og poleringen gøres færdig. Når der bruges polervox må man ikke pudse ud over kanter men kun op til, med lidt øvelse er det ikke svært at styre, man behøver ikke følge træets årer netskæringerne skal ikke poleres, de rengøres medsæbevand og en messingbørste og kan trækkes op med en nætskæringsfil , der findes i størrelser fra12 til 32 streger pr tomme. De er svære at bruge, så prøv på noget først, der ikke skal bruges…Det er svært!

Limning af skader og sprækker fordrer tørre og oliefrie flader. Det kræver nogle gange at man koger olien ud , det gøres lettest i en alm bageovn på 200 grader i en ½ time husk at lægge kolben på et stykke stanniol,. for ellers kommer flskestegen, til at smage på en ny måde. Efter opvarmningen tørres olie af med en klud vædet med sprit eller rensebenzin. Ryg ikke under denne proces og luft godt ud eller gør det udendørs.

 

De bedste limninger har jeg lavet med Araldit, fortyndet lidt med sprit , så løber det lettere ind i revner og sprækker, overskydende lim tørres af med sprit. Jeg har brugt den langsomme blå type så har man lidt bedre tid til at regulere. Det er ikke nødvendigt at spænde limningen sammen, hvis man holder limningen nogenlunde tæt i hærdeperioden (ca. 1 døgn), med klar tape, så kan man bedre se hvad man laver .Resultatet bliver bedst hvis hærdningen foregår i varme , varmen fra en arkitektlampe er udmærket.

 

 

 

Læder

Slattent og stift blødes op i lunkent vand natten over, når det tages op genformes det med avispapir og træklodser. Pistoltasker kan genformes over pistolen lagt i en plastpose. Sabelskeder kan genformes over en træklinge lavet til lejligheden, klingen kan ikke pakkes ind for indpakningen har det med at blive nede i skeden og det er svært at få ud uden at ødelægge noget. Jeg har haft susses med at holde blankvåben skeder i facon med svejsetråd bukket på en passende måde og malet inden brug, så tråden ikke ruster fast indeni skeden, en eventuel træklinge skal også males, for et vådt stykke træ er svært at få ud igen.

 

Nogen synes at en sabel skal hænge på vægen over kryds med skeden, det bliver en læderskede ret hurtigt skæv af men føromtalte træklinge kan holde den i facon, hvis man foretrækker den ophængningsform.

 

 Efter genformningen tørres genstanden langsomt, ikke på varmeapparatet, så bliver den hård som ben.

Overrevet læder kan stuklimes med Araldit. Spænd genstanden fast på et passende formet stift underlag overtrukket med en frysepose så læderet ikke bagefter sidder fast på underlaget. Brug så lidt lim som muligt ,fortynd med lidt sprit så brudfladerne kan opsuge det.

Forvitret overflade kan ganske enkelt pudses med skocreme i en god kvalitet.

Læderfedt og saddelsæbe, skal holdes langt væk fra gammelt lædertøj, læderfedt gør læderet sort og saddelssæbe opløser gammelt læder, så det med tiden smuldrer.

Bly er etsølvblankt metal, der hurtigt danner en grå overflade(blyoxid), med tiden danner blyet en hvid smuldrende overflade (blycarbonat) der forbavsende hurtigt kan få små bly genstande til helt  at forsvinde .Det er en iltning af overfladen der kan stoppes med vox, lak eller lignende. Iltlaget kan i nogen grad vaskes bort med vand og sæbe.

 

 

Bakelitog plastik ( grebskaller)

 

Kan limes med Araldit og skader kan støbes af Araldit tilsat spritbejse i en passende farve, lav en prøve først resultatet har det med at blive mørkere end forventet eller gråt, men det kan i nogen grad poleres, så det ligner det omgivende.  

 

 

 Mug

 vaskes af med sæbevand og efterbehandles med Atamon eller Rodalon på en svamp

Rustfjerner laves af Sadolin, men er let at lave den selv, ved at lægge noget zink,(en stump gammel tagrende er fint) i en fortyndet salpetersyre indtil det holder op med at boble, jo tyndere saltpetersyren er jo længere tager afrustningen, så man har bedre tid til at se hvad der foregår og stoppe når det ønskede resultat er opnået. Må ikke bruges på fjedre, de knækker.  

 

 

Elektrolyse laves i et kar med rent vand tilsat lidt salt der findes andre bade, vandet skal bare gøres elektrisk ledende Genstanden forbindes med en bilbatterilader, 12 V og 1til 3 Ampere er passende. +ledningen til genstanden og  – ledningen til en aluminiumsplade( nogen foretrækker en sodaopløsning og en jernplade), som ikke må berøre genstanden. Når strømmen sluttes vil rusten vandrr eover på aluminiumspladen. Det er en meget hårdhændet behandling, som kun bør bruges hvor ingen anden mulighed er. Det er kun genstandens facon, der bliver bevaret, alle overflader bliver ødelagt.

 

Laderen tager ingen skade hvis man ikke kortslutter ledningerne. .Bagefter kan den bruges til at lade bilens batteri igen.

Brunfarvning til gamle geværer:
100 gram olivenolie,
10 gram antimontriklorid.
Ved sammenblandingen skal man opvarme olivenolien svagt. Opløsningen stryges på de vel afpudsede og vel affedtede våbendele med en lille svamp eller en tot vat. Overstrygningen gentages nu med med nogle timers mellemrum, idet man afbørster det dannede overtræk med en ganske fin børste, indtil den ønskede farve er nået (10 – 12 gange er ikke ualmindeligt). Jo tiere og tyndere man påstryger bruneringsvædsken des smukkere bliver resultatet.

Blåsort farve:
40 gram ferriklorid,
4 gram kobbernitrat,
80 ml. koncentreret salpetersyre,
vand til rumfang 1 liter.
Bejdsen påføres de rensede (evt. ludkogte ) geværdele i et meget tyndt lag. Temperaturen må under denne proces, der kræver en del øvelse, helst være lidt under stuetemperatur, og luften må være fugtig, således at laget tørrer langsomt. Påstrygningen og forholdene må være således at der sker den mindst mulige forkobring af våbendelene. Efter henstand i nogle timer – evt. til næste dag – koges delene i rent vand i 10 minutter, eller den hænges til dampning i et lukket rum med damp, hvad der giver en endnu mere ensartet mørk farve. Herefter afbørstes der let med en børste evt. en roterende fin blød stålbørste tråde 0,08 til 0,01 m.m. børster. påstrygning, henstand og kogning gentages nu 5 til 8 gange indtil farven er tilfredsstillende.

Ovenstående blandinger kan bestilles på apoteket.

 Blak King er en udmærket lyn -brunering , der kan købes på nettet.

Den kan bruges uden at den eksisterende brunering tager skade, duppes på det blanke sted.

Skæfteolie kan købes i dyre domme men er let og meget billiger et lave det selv, af hvid vaselineolie tilsat lidt teak sprit -bejdse.  

 

 

British Museums letherdressing blev udviklet da British Libary fik gaslys og bogryggene tørrede ud .Det er udmærket til lige dette formål , men ikke så godt til skeder og tasker, det laves af

 

                      200g Lanolin

 

                      30ml Cedertræsolie

 

15g bivoks

 

330 ml Petroleums-æter

 

Pas på med smøgerne

.

Afvaskning.foretages bedst med rent vand eventuelt tilsat lidt sulfo, ikke sæbespåner eller brun sæbe, hvis man synes kan man bruge sprit, i begge dele skal tørres grundigt af hurtigst muligt det letter arbejdet, hvis man bruger en passende hård børste under afvaskningen. 

 

 

Elfenben

5 slags

Elefant = rombe formede årer

 

(Det må man ikke have, selv om det sidder på en 200år gammel marinedolk)

 

Mamut = heksagonale årer

 

Hvaltand = uden synlige årer, men efter lang tid får den mørke sftegninger som årer i træ

 

Hvalrostand = ingen synlige årer, men krystalinsk ”grumset” i midten

 

Narhval overfladen skrårillet og tanden rørformet og meget skør

 

Kunstelfenben, er ikke så hårdt og der kan gå orm i det.

Melamin. Det er et mælkeprodukt, hvis ikke det er plastik.

 

De kan alle repareres med stumper af gamle billard- kugler eller Araldit indfarvet med kridt.

Perlemor stammer fra kæmpemuslinger, der i dag er næsten uddøde. 

 

Reparationer kan udføres ved at i bunden lægge et stykke perlemorsfarvet plastik (pige-legetøj) og så støbe faconen henover med Araldit Resultatet, er ikke perfekt, men får genstanden til at se hel ud og standser yderligere forfald. Småstumper af muslinger kan også bruges til reparitioner.

Horn er også angribeligt af insekter, kan kun vanskeligt limes og presses i facon i kogende olie, en operation, der normalt ikke skal forsøges af amatører