Fodring og pasning af en våbensamling Hobbykonservering

Fodring og pasning af en våbensamling

Hobbykonservering

Af Peter Rasmussen

 

Opbevaring bør ske i et sikkert opbevaringsrum med en relativ luftfugtighed på mellem 50 og 65 %.

 

Den relative luftfugtighed et udtryk for hvor mange % af det maksimale vandindhold luften indeholder. Des varmere luften er des mere vand kan den indeholde. Derfor får man kondens eller dug på sine våben, hvis man lufter våbenkælderen ud en varm sommerdag, eller tager et koldt våben med ind i den varme stue. Grønlænderne lader altid deres riffel stå ude i kulden, hvis de tager den med ind i varmen vil den hurtigt drive af vand og kommer den så ud igen, kan man ikke tage ladegreb på den. Hvis luftfugtigheden er for lav i opbevaringsrummet risikerer man at træværket sprækker, er den for høj , så ruster de udsatte dele .I en alm. Bolig er der ca. 70% relativ luftfugtighed, lidt højere ved madlavning og badeaktiviteter. Passer man sit træværk godt med olie kan man udmærket have en luftfugtighed på 50 %, det giver den fordel at insekter ikke kan leve der. Jeg har set myg flyve ind i mit bøsserum og falde til jorden med knækkede vinger.

Mange har deres våbenskab skruet fast i en ydervæg, udmærket bortset fra at en ydervæg er kold og det giver kondens inden i skabet. Det er let at kompensere for, man hæver bare temperaturen i skabet, så kan luften indeholde mere vand og man slipper for at have det som dråber på våbnene. Det gøres let ved at lægge en tændt elpære ind i skabet, så kan man også lettere se hvad man har.

Temperatur konstant er vigtigst, ellers så lav som muligt, 20 grader er ganske fint.

 

 

Sollys er hårdt ved de fleste materialer og våbensamlingen (og bogsamlingen) bør afskærmes.

Halogenlys har samme skadelige egenskaber som sollys. Det er ellers fristende at sætte spots på sine pæne ting, men det ødelægger på sigt. Man kan godt bruge det kortvarigt,hvis man lige skal prale.Det skal bare ikke bruges i længere tid.Der findes halogen lamper med UV filter til museeumsbrug , dem har de bare ikke på tilbud hos Bilka

 

 

Beslutning. Inden man gør noget ved en genstand, bør man nøje overveje hvad man gør, for nogle restaureringsmetoder giver ingen mulighed for fortrydelse, og så ender man med at stå med noget der er grimmere og mindre værd end udgangspunktet.

Identifikation

Man bør altid søge at identificere et medtaget våben inden istandsættelsen , så man er sikker på at stempler og mærker er intakte.

Registreringssystem

Man bør registrere sine våben på et holdbart medie, f. eks kartotekskort ikke bare type, model og  nummer, men også litteraturhenvisninger  provinsens ,bevaringstilstand og et notat om restaurering og reparationer  .  Fotos er godt, men kan være svære at holde styr på.

Beslutning

Hvor skal projektet ende

Nystand

restaureringkan tolkes: Til en stand, som da den stod i forretningen.

Som sidst brugt

Mange våben,har været ændret til brug, måske flere gange. Man bør tidligt beslutte hvilket tidspunkt j våbnets historie , man vil slutte med.

 

 

Perkution til flindt?

En vigtig beslutninger om man vil føre et perkutioneret våben tilbage til det oprindelige flintelåsvåben. Det kan opfattes som ”besser machen”, eller i værste fald som forfalslning.

Nedbrydelsen stoppet?

En interessant del af et våbens historie er også dets veg gennem brugernes ændringer, til slutbrugeren. Man bør dog stoppe tidens tands påvirkning: Reparere skaderr stoppe ormangreb og lukke hullerne.

Overdrivelser

Jeg har set en flintepistol, adskilt, piben savet over stumperne delt i 2 bunker, hvoraf 2 hele pistoler opstod. Eller en lås til en pistol, er blev til en hel pistol. Foruden, det er et stort arbejde, er det også en forfalskning.

Grænsetilfælde

Da Ankerhus i norge brændte , brændte også en hel del våben, nogle af disse vrag, er genopstået , med nyt træ og genherdede fjedre. Er det en forfalskning, eller hvad.

 

Jern og rust

Flyverust, fra fedtede fingret og kortvarige fugtpåvirkninger.

 

Tages let af med fint tørt  ståluld. Efterbehandles med slipmiddel eller neutral skosværte.

Kraftig rust fra lang tids opbevaring i et fugtigt rum.

 

Skrabes af med et stykke skarpkantet messing efter genstanden har ligget i petroleum eller rent vand tilsat lidt opvaskemiddel nogle dage., hvis der viser sig gruber i jernet efter denne behandling er der gravrust i genstanden. Man bør stoppe her og skrabe overfladen så rusten bliver nede i hullerne, man kan så polere det hele blankt. Rust kan pudses blankt, men ikke bruneres.

Gravrust kan ikke fjernes, man kan nedslibe genstanden til under grubernes dybde, men så mister man også stempler , graveringer,  brugsspor og værdi, hvis man som mig, kan lide den slags.

Meget rustne genstande(kanonkugler og andre jord- og sø-fund)

Genstandene skal indtil behandling påbegyndes opbevares i rent vand

 

 

    1. nedsænkes i Rustfjerner til genstanden er ren.

 

  • I elektrolyse indtil genstanden er ren.

 

 

 

I begge tilfældeskylles rigeligt efter med rindende vand, derefter koges genstanden i rent vand derefter i destileret vand og bivoks i en passende blanding indtil genstanden fremtræder hel med voks opfyldte porer. En blanding af bivoks og sprit bruges som sidste bad…Genstandent bliver aldrig som ny, men hvis man absolut vil have en kanonkugle fra Slaget på Reden på kaminhylden , så er denne metode, den eneste, de sikrer genstanden mod at forsvinde for kun at efterlade en bunke rustpulver

 

Begge behandlinger er meget grove og efterlader ikke nogen pæn overflade og bør efter min mening aldrig benyttes på genstande, der kan reddes på anden måde.

Polerede overflader er følsomme over for små syreangreb, nyse dråber og fedtede fingre, der giver flyverust og i et fugtigt miljø med tiden gravrust.

Mørke pletter på en blank klinge kan nogen gange fjernes med en tot fint ståluld på en ½ citron

 

Skyld godt efter, citronen indeholder syre.

Brunerede overflader kan angribes og behandles for rust lige som andre, man skal bare være lidt mere omhyggelig for brunering er en kontrolleret rust behandling, der kun ser sort ud, fordi rustdannelsen er fine korn, men set i et mikroskop er de ræverøde. Brunering beskytter i nogen grad mod andre rustangreb, fordi den kan indeholde olie og ligger som et lag uden på jernet. Småskader kan retableres med lynbrunering. Sortbrunerede genstande bliver med tiden brune(100 år)

 

Man kan ikke opbrunere en rusten genstand, så den ser ny ud, det pæneste resultat fås ved at rense rusten af, tit kan bruneringen, der sidder under rustlaget reddes.

Blåbrunerede overflader er en bruneringsform, der er lavet med Cyan forbindelser, der er meget meget giftige og kan normalt ikke  genskabes.

 

Colt fabrikken lavede en overgang en blå overflade behandling , de kaldte for Royal Blue, det blev udført under en fabriksskorsten , men det kostede for mange menneskeliv og ophørte engang under 1. Verdenskrig.

Blå anløbning

Hvis man opvarmer en hærdet genstand til omkring 300 grader C. bliver den flot blå. Denne farve, bliver ret let slidt af, men kan genskabes, ved at opvarmegenstanden til 820 grader C, (kirsbærrød ), dyppe genstanden i ren ny olie, blankpolere den, opvarme til 430 grader C og afkøle brat i vand.

Strågul anløbning

Samme som blåanløbning, men temperaturen, er bare 420 grader C.

 

Sortbrændte overflader, er lavet ved varme genstanden op og dyppe den som regel i olivenolie eller lindolie genstanden skal være så varm at olien brænde, når den tages op af olien.

 

Denne behandling beskytter en del mod rust så ved restaurering, skal den fjernes, genstanden retnses, hvorefter man må retablere sortbrændingen.

Blåanløbne genstande , skal poleres blanke og opvarmes til 300grader, en almindelig bageovn kan godt bruges, for lidt  og for meget ødelægger en eventuel hærdning og giver først en lilla siden en kedelig grå farve. 225 grader giveren smuk korngul farve Det er en forudsætning at genstanden forinden er poleret blank.

Brun Brunering findes som koldbrunering, i USA, jeg har med suses brugt at smøre genstanden med loddefedt og lade den være natten over, derefter har jeg skyllet af og pudset efter med fint ståluld, den metode er også let at reparere med.

Casehærdning

Er tit flammede, men bliver med tiden sølvfarvede og kan skalle. Disse overflader kan ikke retableres i dag, skader på dem er blivende.

Damascerede overflader

er meget vanskelige at genskabe Det er en ætsning af de bløde dele af stålet lidt kan man dog gøre på samme måde som brun brunering. En opløsning af Natriumklorid gnubbet på en poleret damasceret genstand  giver en skyggeagtig damasceret  overflade.

Smærgling af løb,

foregår ved at man i en god sektion af løbet, hvor en eventuel rifling står skarpt, støber en blylods omkring en gammel rensebørste. Denne prop trækker man op og ned i løbet som en pumpe, samtidigt med at den ene ende af løbet stikkes ned i en beholder med smærgelpulver opslemmet i vand. Man brugte smergel- pulver til at slibe ventiler i motorer og mange autoværktøjsforhandlere fører det stadig. Jeg har brugt det pulver, der ligger i skærmen på en bænksliber, brug kun det fra den fine sten. Pas på ikke at pumpeklodsen smutter ud, så ødelægger man mundingen og klodsen. Klodsen kan man bare støbe om, men mundingen bliver tragtformet.  

 

 

Fosforterede overflader

ergrålige og meget grove i strukturen og holder godt på olie, så den ikke ruster, et rustangreb på den overflade kan ikke renses af uden at fjerne fosforteringen. Jeg har dog lavet et tåleligt resultat ved dråbevis at tilsætte rustfjerner under lup og skylle efter tit.

Forniklede, forgyldte og forsølvede overflader

Nikkel er en stærk og en god overflade, der ikke kræver anden  beskyttelse end en blød olieklud.

 

Sølv kan løbe lidt sort an, og det kan let pudses væk med sølvpudsecrem, man skal bare være forsigtig med pudseriet for der er tit lagt et lag kobber på før sølvet for at få det til at binde bedre.

 

Det er ikke muligt at lappe en forsølvning eller fornikling, det eneste man kan er at skrabeskaden og bagefter polere den, så den bliver blank med først et skrabejern, dernæst polerlærred eller en lille polerbørste på en Dremmel, skaden kan ikke lappes, men gøres næsten usynlig. Disse overflader er galvanisk påført og kan tages af og retableres galvanisk. Jeg kendte ham, der havde Østerbro galvaniske Anstalt , han prøvede gennem en årrække at udføre dette kunststykke på en S&W 44 Russian, uden skyggen af held.

 

Ved forgyldte genstande ses det at der opstår korotion mellem guldet og genstanden, det betyder ofte at guldet slipper sit tag i genstanden og hænger frit i luften, dvs skaller af

Kobber og messing, irrer med en grøn farve, der kan vaskes af med sæbevand, bagefter kan genstanden poleres og overfladebeskyttes.

Nysølv, er en legering af26% kobber 37% Zink og 37% Nikke log som regel lidt urenheder, der når det er jern, laver rustfarvede anløbninger, hvid fra aluminium og oftest, grøn fra kobberet.

Alle typerne kan vaskes af og pudses efter, så genstanden fremtræder sølvfarvet igen.

Rust mellem skæfte og jern, renses af og behandles med Tectyl ved samling.

Zaponlak, er beregnet til at overfladebeskytte ubeskyttede metaloverflader, det gør den også, men den bliver ret hurtigt gullig og er svær at rense af igen.

Oliekogning  Genstanden koges i ren ny motorolie. Det beskytteri meget lang tid mod rust.

 

Træ

Orm. Ormstukne skæfter lægges i fryseren, i 2 gange 24 timer med 7 dages mellemrum , så de nyklækkede larver også dør, ægene kan godt tåle frost .Læg kolben i en forseglet plastpose i fryseren, for at undgå kondens og udtørring.  

 

Nogen gange er skæftet helt hulog fyldt med fint træpulver i det kan bindes sammen igen med Araldit fortyndet med sprit og sprøjtet ind med en injektionssprøjte i orme hullerne, overskydende Araldit tørres af med sprit, kik også på modsatte side. Dæk eventuelt hullerne med tape skrukket stramt hen over hullerne.

Slagmærker Rettes op med damp , ved at trykke en våd klud mod mærket med en loddekolbe eller spidsen af et strygejern, efterpuds med fint ståluld, ikke sandpapir, det ødelægger kanterne.

Lak og maling tages af med almindelig brun sæbe som skæftet smøres ind i og lægges i en lukket plastpose natten over hvorefter lakken eller malingen let kan skrabes og nulres af.

 

Lad bums være noget teenagere har i ansigtet brug det ikke på kolbe, der efterlader en drivtømmeragtig overflade der ikke kan rettes op, det samme gælder kaustisk soda (natriumhydroxyd) og Hyllemor Malingsfjerner.

 


Politur polerede overflader vaskes af med mildt sæbevand og poleres på en roterende kludeskive, varmeudviklingen får polituren til at smelte og lukker ridser og småskader. Overfladen kan repareres med Sjællak politur, reparationer og poleres op sammen med det gamle. De gamle møbelsnedkere antendte noget sprit på den overflade der skulle poleres for at gøre polituren blød og så polerede de med håndkraft, det er muligt med skabslåger og bordplader, men ikke med kolber.

 

Ofte er der smurt politur ud over hele genstanden, det tages væk ligesom lak og maling inden en mere tilbundsgående istandsættelse iværksættes ofte er alle revner omkring jerndelene fyldt ud, så genstanden vanskeligt kan adskilles, det skal skrabes af og ud med håndkraft først .gammelt tandlægeudstyr er godt til det. Anlægsfladerne mellem jern og træ adskilles med et barberblad eller lignende.

Oliebehandlet træ skal først afrenses helt og pudses helt glat med fint ståluld. Det meste skæftetræ er meget lyst, nogle nøddetræsarter bliver fint kolbefarvede efter nogen tid i sollys. Med ultraviolet ly k an man fremskynde processen, men man får et lige så fint resultat hvis man spritbejser i den ønskede nuance, jeg har brugt teak bejdse tilsat ganske lidt sort , en spids knivspids. Derpå poleres kolben på den roterende kludeskive, kolben kan blive lidt misfarvet af hvad kludeskiven tidligere har været brugt til og polervokset, det tages i reglen let af med sprit, inden videre polering skal der pudses efter med fint ståluld, spritten får træet til at rejse sig lidt og det skal væk, .når træet er glat og lækkert, smøres det med skæfteolie og poleringen gøres færdig. Når der bruges polervox må man ikke pudse ud over kanter men kun op til, med lidt øvelse er det ikke svært at styre, man behøver ikke følge træets årer netskæringerne skal ikke poleres, de rengøres medsæbevand og en messingbørste og kan trækkes op med en nætskæringsfil , der findes i størrelser fra12 til 32 streger pr tomme. De er svære at bruge, så prøv på noget først, der ikke skal bruges…Det er svært!

Limning af skader og sprækker fordrer tørre og oliefrie flader. Det kræver nogle gange at man koger olien ud , det gøres lettest i en alm bageovn på 200 grader i en ½ time husk at lægge kolben på et stykke stanniol,. for ellers kommer flskestegen, til at smage på en ny måde. Efter opvarmningen tørres olie af med en klud vædet med sprit eller rensebenzin. Ryg ikke under denne proces og luft godt ud eller gør det udendørs.

 

De bedste limninger har jeg lavet med Araldit, fortyndet lidt med sprit , så løber det lettere ind i revner og sprækker, overskydende lim tørres af med sprit. Jeg har brugt den langsomme blå type så har man lidt bedre tid til at regulere. Det er ikke nødvendigt at spænde limningen sammen, hvis man holder limningen nogenlunde tæt i hærdeperioden (ca. 1 døgn), med klar tape, så kan man bedre se hvad man laver .Resultatet bliver bedst hvis hærdningen foregår i varme , varmen fra en arkitektlampe er udmærket.

 

 

 

Læder

Slattent og stift blødes op i lunkent vand natten over, når det tages op genformes det med avispapir og træklodser. Pistoltasker kan genformes over pistolen lagt i en plastpose. Sabelskeder kan genformes over en træklinge lavet til lejligheden, klingen kan ikke pakkes ind for indpakningen har det med at blive nede i skeden og det er svært at få ud uden at ødelægge noget. Jeg har haft susses med at holde blankvåben skeder i facon med svejsetråd bukket på en passende måde og malet inden brug, så tråden ikke ruster fast indeni skeden, en eventuel træklinge skal også males, for et vådt stykke træ er svært at få ud igen.

 

Nogen synes at en sabel skal hænge på vægen over kryds med skeden, det bliver en læderskede ret hurtigt skæv af men føromtalte træklinge kan holde den i facon, hvis man foretrækker den ophængningsform.

 

 Efter genformningen tørres genstanden langsomt, ikke på varmeapparatet, så bliver den hård som ben.

Overrevet læder kan stuklimes med Araldit. Spænd genstanden fast på et passende formet stift underlag overtrukket med en frysepose så læderet ikke bagefter sidder fast på underlaget. Brug så lidt lim som muligt ,fortynd med lidt sprit så brudfladerne kan opsuge det.

Forvitret overflade kan ganske enkelt pudses med skocreme i en god kvalitet.

Læderfedt og saddelsæbe, skal holdes langt væk fra gammelt lædertøj, læderfedt gør læderet sort og saddelssæbe opløser gammelt læder, så det med tiden smuldrer.

Bly er etsølvblankt metal, der hurtigt danner en grå overflade(blyoxid), med tiden danner blyet en hvid smuldrende overflade (blycarbonat) der forbavsende hurtigt kan få små bly genstande til helt  at forsvinde .Det er en iltning af overfladen der kan stoppes med vox, lak eller lignende. Iltlaget kan i nogen grad vaskes bort med vand og sæbe.

 

 

Bakelitog plastik ( grebskaller)

 

Kan limes med Araldit og skader kan støbes af Araldit tilsat spritbejse i en passende farve, lav en prøve først resultatet har det med at blive mørkere end forventet eller gråt, men det kan i nogen grad poleres, så det ligner det omgivende.  

 

 

 Mug

 vaskes af med sæbevand og efterbehandles med Atamon eller Rodalon på en svamp

Rustfjerner laves af Sadolin, men er let at lave den selv, ved at lægge noget zink,(en stump gammel tagrende er fint) i en fortyndet salpetersyre indtil det holder op med at boble, jo tyndere saltpetersyren er jo længere tager afrustningen, så man har bedre tid til at se hvad der foregår og stoppe når det ønskede resultat er opnået. Må ikke bruges på fjedre, de knækker.  

 

 

Elektrolyse laves i et kar med rent vand tilsat lidt salt der findes andre bade, vandet skal bare gøres elektrisk ledende Genstanden forbindes med en bilbatterilader, 12 V og 1til 3 Ampere er passende. +ledningen til genstanden og  – ledningen til en aluminiumsplade( nogen foretrækker en sodaopløsning og en jernplade), som ikke må berøre genstanden. Når strømmen sluttes vil rusten vandrr eover på aluminiumspladen. Det er en meget hårdhændet behandling, som kun bør bruges hvor ingen anden mulighed er. Det er kun genstandens facon, der bliver bevaret, alle overflader bliver ødelagt.

 

Laderen tager ingen skade hvis man ikke kortslutter ledningerne. .Bagefter kan den bruges til at lade bilens batteri igen.

Brunfarvning til gamle geværer:
100 gram olivenolie,
10 gram antimontriklorid.
Ved sammenblandingen skal man opvarme olivenolien svagt. Opløsningen stryges på de vel afpudsede og vel affedtede våbendele med en lille svamp eller en tot vat. Overstrygningen gentages nu med med nogle timers mellemrum, idet man afbørster det dannede overtræk med en ganske fin børste, indtil den ønskede farve er nået (10 – 12 gange er ikke ualmindeligt). Jo tiere og tyndere man påstryger bruneringsvædsken des smukkere bliver resultatet.

Blåsort farve:
40 gram ferriklorid,
4 gram kobbernitrat,
80 ml. koncentreret salpetersyre,
vand til rumfang 1 liter.
Bejdsen påføres de rensede (evt. ludkogte ) geværdele i et meget tyndt lag. Temperaturen må under denne proces, der kræver en del øvelse, helst være lidt under stuetemperatur, og luften må være fugtig, således at laget tørrer langsomt. Påstrygningen og forholdene må være således at der sker den mindst mulige forkobring af våbendelene. Efter henstand i nogle timer – evt. til næste dag – koges delene i rent vand i 10 minutter, eller den hænges til dampning i et lukket rum med damp, hvad der giver en endnu mere ensartet mørk farve. Herefter afbørstes der let med en børste evt. en roterende fin blød stålbørste tråde 0,08 til 0,01 m.m. børster. påstrygning, henstand og kogning gentages nu 5 til 8 gange indtil farven er tilfredsstillende.

Ovenstående blandinger kan bestilles på apoteket.

 Blak King er en udmærket lyn -brunering , der kan købes på nettet.

Den kan bruges uden at den eksisterende brunering tager skade, duppes på det blanke sted.

Skæfteolie kan købes i dyre domme men er let og meget billiger et lave det selv, af hvid vaselineolie tilsat lidt teak sprit -bejdse.  

 

 

British Museums letherdressing blev udviklet da British Libary fik gaslys og bogryggene tørrede ud .Det er udmærket til lige dette formål , men ikke så godt til skeder og tasker, det laves af

 

                      200g Lanolin

 

                      30ml Cedertræsolie

 

15g bivoks

 

330 ml Petroleums-æter

 

Pas på med smøgerne

.

Afvaskning.foretages bedst med rent vand eventuelt tilsat lidt sulfo, ikke sæbespåner eller brun sæbe, hvis man synes kan man bruge sprit, i begge dele skal tørres grundigt af hurtigst muligt det letter arbejdet, hvis man bruger en passende hård børste under afvaskningen. 

 

 

Elfenben

5 slags

Elefant = rombe formede årer

 

(Det må man ikke have, selv om det sidder på en 200år gammel marinedolk)

 

Mamut = heksagonale årer

 

Hvaltand = uden synlige årer, men efter lang tid får den mørke sftegninger som årer i træ

 

Hvalrostand = ingen synlige årer, men krystalinsk ”grumset” i midten

 

Narhval overfladen skrårillet og tanden rørformet og meget skør

 

Kunstelfenben, er ikke så hårdt og der kan gå orm i det.

Melamin. Det er et mælkeprodukt, hvis ikke det er plastik.

 

De kan alle repareres med stumper af gamle billard- kugler eller Araldit indfarvet med kridt.

Perlemor stammer fra kæmpemuslinger, der i dag er næsten uddøde. 

 

Reparationer kan udføres ved at i bunden lægge et stykke perlemorsfarvet plastik (pige-legetøj) og så støbe faconen henover med Araldit Resultatet, er ikke perfekt, men får genstanden til at se hel ud og standser yderligere forfald. Småstumper af muslinger kan også bruges til reparitioner.

Horn er også angribeligt af insekter, kan kun vanskeligt limes og presses i facon i kogende olie, en operation, der normalt ikke skal forsøges af amatører

Bookmark the permalink.

Comments are closed.