Ægtheds og aldersbestemmelse ved hjælp af gevind

Ægtheds og aldersbestemmelse ved hjælp af gevind

Av Peter Rasmussen

 

Jeg blev opmærksom på denne problematik da jeg blev spurgt om jeg kunne erstatte  en tabt skrue til en dejlig Colt Paterson revolver, efter at have prøvet hundredvis af skruer fra rodekassen fandt jeg ud af at en almindelig 4mm skrue passede perfekt, jeg måtte så fortælle ejeren af den flotte revolver, at det nok var en kopi han havde. Det endte med at ham der havde solgt den til min bekendt kom og truede mig og ville have mig til at sige at der blev brugt mm gevind i USA i 1830erne, for, som han sagde at eje en antik skyder er en illusion om at have lidt af historien i hånden at have en kopi af en illusion kan sådan set være lige så godt. Jeg var naturligvis ikke enig med ham.

 

 

 

Helt tilbage i det antikke Grækenland har man brugt gevind til at samle bronze genstande, de få eksempler jeg har set har alle været det såkaldte fladgevind, hvor skruegangene har haft et firkantet tværsnit . Ved Bospurusstrædet står der nogle meget store bronzekanoner hvor kammerstykket kan skrues af for ladning. Hvor gamle kanonerne er og hvordan de store skruegange på over 1 meter er lavet, er der ikke nogen der ved længere. Der er yderligere 2 af disse mammutkanoner en i Kreml, og en i Tower of London, om de to kan skrues fra hinanden, ved jeg ikke. I Pompeji er der fundet gevind og Leonardo Davinci brugte tit gevind i sine konstruktioner.

 

Allerede i luntelåsens tid ( 14-1500 tallet) er der eksempler på bøssemagernes anvendelse af gevind, som regel noget groft og bølgeformet noget og varierende fra bøssemager til bøssemager og tit fra gevær til gevær.

 

Først omkring 1800 begynder de enkelte våbenfabrikker at lave nogenlunde ens skruer inden for deres egen produktion og et trekantet gevindprofil med en vinkel på50 til 60 grader bliver almindelige. Først under Napoleonskrigene bliver der taget initiativ til standardiseringer. Napoleon.

 

Indførte i 1790 i samarbejde med den valonske våbenindustri omkring Liège metersystemet, det blev vedtaget i Den Franske Nationalforsamling i1790. Det var en forudsætning for en gevindstandardisering at man målte med samme måleenhed. England valgte at standardisere bredden af en god kraftig mandetommelfinger til 25,4 mm til en tomme, som så blev opdelt ved halveringer til ½ ¼, 1/8, 1/16 1/32, 1/64 osv. Metersystemet blev opdelt i tiende dele og det var lettere  at regne med, ellers var systemerne lige præcise. Metersystemet blev Internationalt vedtaget på en konference i Geneve i 1875.og   i Danmark i 1908.


 

Da man begyndte at fremstille biler og motorcykler var det tit på våbenfabrikker, der lagde produktionen om til fredstidsproduktion F. eks. BSA, Mauser og FN. De brugte naturligvis den viden, de havde fra våbenproduktionen bl. a. om gevind.

 

 

 

For at angive størrelsen af et gevind ved at angive vinkel og facon på skruegængerne, den udvendige diameter og antallet af gevind pr måleenhed, den udvendige diameter måles let med en skydelære, gevindantallet måles med én såkaldt gevindtæller, der er en samling små kamme som man så prøver at få en til at passe, På kammen er så angivet hvor mange gevind skruen har prmåleenhed.

 

Når man prøver med gevindtælleren kan man se hvilken vinkel gevindet har. Gevind i tommemål er som regel 55 grader og millimetermål 60 grader, men det er med gevind som med verber, der en del undtagelser. Jeg har benyttet denne lejlighed til at få renskrevet mine håndskrevne notater og  suppleret dem med nyopsøgt viden

 

Sidder der en skrue i en historisk genstand, skal gevindet gerne passe til både geografisk og tidsmæssigt.

 

Det tredie  gevindsystem , der blev standardiseret var Whitworth  gevindet som Joseph Whitworth udviklede på sin værktøjsfabrik i Manchester og blev hurtigt populært i hele Europa, desværre brugte man forskellige tommer rundtomkring , så det blev ikke helt den standardisering  som det kunne være blevet. Her i landet blev det meget brugt og var det almindelige helt frem til 1945,og det er det første gevind der bliver standardliceret omkring 1918 under Dansk Standard,:DS nr .1. Der er DSnumrer på mange forskellige ting bl. a. spisebestik

 

BSW British standard Withworth standardliseret i1841 og brugt med små dimensionsforskelle i hele verdenBSWF Brittish standard Witworth Fine er til lidt blødere materialer og dukkede op i forbindelse med industrualiceringen omkring 1850, der findes også en række der hedder ekstra fine, hvornår behovet for dem opstod ved jeg ikke, men næppe før 1880

 

 

 

 

 

                                            BSW                                   BSWF                                BSWEF

 

 

 

Størrelse        udv diameter gv pr tomme                      gv. pr tomme                      gv. pr tomme

 

 1/16              1,6mm           60                                      

 

3/32               2,381             48

 

1/8                 3,17               40

 

5/32               3,97               32

 

3/16               4,76mm         24

 

7/32               5,55mm         24                                        28

 

¼                   6,35mm         20                                        26

 

5/16               4,94mm         18                                        22

 

3/8                 9,53mm         16                                        20

 

7/16               11,11mm       14                                        32

 

½                   12,7mm         12

 

9/16               14,29mm       12                                        16

 

5/8                 15,87mm       11                                        14

 

¾                   19,05mm       10                                        12

 

7/8                 22,22             9                                          11

 

1 tomme        25,4mm         8                                          10

 

1 1/8              25.57             7                                          8

 

1 ¼                31,75             7

 

1 3/8              34,92             6

 

1 ½                38,10             6                                          8                   

 

 

 

 

 

 

 

Det første nogenlunde standardlicerede gevindsystem, var det franske  som allerede i 1775 var klar til brug i den franske rustningsindustri det kaldes Systeme Frncaise eller SF og forsvandt igen ret hurtigt, men ses dog stadig af og til på franske ting.

 

 

 

Nr.           udv diameter                      stigning

 

0              6,00mm                               1,00

 

1              10,00mm                             1,00

 

2              14mm                                  1,50

 

3              14mm                                  2,00

 

4              24mm                                  3,00

 

5              30mm                                  3,50

 

6              36mm                                  4,00

 

7              42mm                                  4,50

 

8              48mm                                  5,00

 

9              56mm                                  5,50

 

                     10             64mm                                  6,00

 

 

 

verdens andet gevindsystem var B.A. gevindet, der blev fastlagt ved en konferance i York i1831 , der blev indkaldt af The British  Assosiasion  for the advansment of science, samme sted hvor Darwin fremlagde sine teorier, Det bliver kaldt Engelsk instrument- og ur-gevind og bliver brugt ganske lidt helt op i vor tid, men næsten udelukkende i England.

 

          

 

                nr.                  diameter        stigning

 

                0                    6mm              1

 

                1                    5,3                 0,9

 

                2                    4,7                 0,8

 

                3                    4,1                 0,75

 

                4                    3,6                 0,66

 

                5                    3,2                 0.6

 

                6                    2,8                 0.5

 

                7                    2,5                 0,48

 

                8                    2,2                 0.43

 

                9                    1,9                 0,39

 

                10                  1,7                 0,35

 

                11                  1,5                 0,31

 

                12                  1,3                 0,28

 

                13                  1,2                 0,25

 

 

 

I Tyskland udvikledes et parallelt tysk instrument og urgevind, der kaldtes L. H. gevind for Löwenhertz Gevinde. Det er sandsynligvis først fremkommet sammen med opsvinget i den tyske urindustri  omkring 1870.

 

 

 

Diameter                       stigning

 

 

 

1,2mm                           0,25

 

1,4mm                           0,30

 

1,7mm                           0,35

 

2,0mm                           0,40

 

2,3mm                           0,40

 

2,6mm                           0,45

 

3,0mm                           0,50

 

3,5mm                           0,60

 

4,0mm                           0,70

 

4,5mm                           0,75

 

5,0mm                           0,80

 

5,55mm                         0,90

 

 

 

               

 

der blev lavet gevindsystemer i hele Europa, og jeg har konstateret eksistensen af over 100 gevindsystemer med hver mellem 10 og 50 størrelser. På få af dem kendes de nærmere detaljer, der gør dem anvendelige i denne sammenhæng.

 

 

 

England og USA har været sene til at komme i gang , men i dag bruges milimetersystemet over hele Verden, M.G og. og M.G.F. Millimetergevind og Milimeterfingevind begge dele blev lavet i tiden lige før 1914 og er i dag næsten enerådende

 

                                      M.G                                    M.G.F.

 

                                       

 

 DIAMETER                STIGNING                        STIGNING 

 

1.0mm                                                                      0,2                                      

 

2,0 mm                          0,4                                      0,25

 

2,2mm                           0,45                                    

 

2,3mm                           0,4                                       0,25

 

2,5mm                           0,45                                    

 

2,6mm                           0,45                                     0,35

 

3,0mm                           0,5                                       0,35

 

3,5mm                           0,6(en del brugt i våben)    0,35

 

4                                                                       0,7                                       0,5

 

4,5                                 0,75(også brugt i våben)     0,5

 

5                                                                       0,8                                       0,5

 

5,5                                 0,9(endnu en våbenskrue)  0,5

 

6                                                                       1,0                                       0,75

 

7                                                                       1,0(næsten kun brugt i Frankrig)0,75

 

8                                                                       1,25                                     1,0

 

9                                                                       1,25 (næsten kun brugt i østblokken)1,0

 

10                                                                   1,5                                       1,0

 

11                                                                   1,5 ( næsten aldrig brugt)   0,75

 

12                                                                   1,75                                     1,0 og 1,5

 

13                                                                   ikke brugt

 

14                                                                   2,0

 

15                                                                   2,0

 

16                                                                   2,0

 

17                                                                   ikke brugt

 

18                                                                   2,5

 

19                                                                   ikke brugt

 

20                                                                   2,5

 

da USA  kom ind i den industrielle revolution, valgte de at standardlicere 2 gevindtyper,som havde været brugt et stykke tid et groft og to fine, så hvornår de er fremkommet er det ikke muligt at sige noget om for de har været brugt i våbenindustrien siden tidligt 1800tal og de hedder i dag UNC, UNF og UNEF og bliver stadig brugt mange steder, til denne serie findes yderligere en række UNS

 

unified national special

 

Størelse         diameter        UNCstigning                                                                                                                                                                            UNFstigning UNEFstigning     UNSstigning               

 

0                    1,52                                                          80                                               

 

1                    1,85               64                                        72                  80                  36

 

2                    2,18               56                                        64                  72                  26

 

3                    3,52               48                                        56                  64                  20

 

4                    2,85               40                                        48                  56·                 32

 

5                    3,2                 40                                        44                  48                  56

 

6                    3,5                 32                                        40                  44                         

 

8                    4,2                 32                                                             30

 

10                  4,8                 24                                                             32                 

 

12                  5,4                 24                                                             28                  32

 

¼                   6,4                 20                                                             28                  32

 

5/16               7,9                 18                                                             24                  32

 

3/8                 9,5                 16                                                             24                  28

 

 

 

 

 

 

 

Man skal naturligvis være meget omhyggelig ved opmålingen og nogle af gevindene ligger meget tæt ved hinanden, nogle af skruerne er næsten ombyttelige, så der er god grund til at tage forbehold.

 

Jeg har ikke taget alle gevind med men dem jeg oftest har set på våben jeg vil da også lige nævne at der findes tysk og engelsk cykkelgevind telefongevind Acme gevind, optisk gevind og fotogevind. Og så naturligvis de forskellige rørgevind og amerikansk gelændergevind (US Railing), men de optræder ikke så tit i våben.

 

Da produktionen af militære håndskydevåben blev flyttet fra Hellebæk til København, fastlagde man også en gevindrække nummereret fra 1 til10, men diametre og stigninger har det ikke været muligt at finde .men nogle af dem sidder på gevær 89, på Remingtonen er der amerikansk gevind(UNF) undtagen på rensestokken , der er noget andet, formentlig UNS.

 

 

 

De nævnte gevindtabeller er fundet i gamle værktøjsreklamer og maskinhåndbøger, Internettet har  kunnet rette lidt fejl, men har ellers været forbavsende umedlsomt.       På det tidligere tyske marineværksted i Frihavnen fandt jeg engang  nogle snittappe mærket Art.Gw. Som ikke passer med noget jeg kender, så der er stadig huller der kan fyldes ud.

 

 

 

Et gevind jeg tit er stødt på er Messingrørgevind, som er tommegevind med 26 stigning eller mm-gevind med 1 stigning eller omvendt, Et af dem bliver stadig brugt en del, nemlig 10mm 1 stigning, der bliver brugt i lamper. Denne gevindrække fremkommer omkring 1880 samtidig med elektrificeringen.Der er stadig fabrikker, der har deres eget gevindsystem, for at sikre sig at der bliver brugt originaldele ved reparationer, f. eks B& W , der vil sikre sig at boltene i deres skibsmotorer er lavet af materialer , de ved kan holde til de store tryk , der forekommer  der. . Andre fabrikker bruger det for at sikre sig reservedelssalget.

 

 

 

Peter Rasmussen

Bookmark the permalink.

Comments are closed.